Patrick B – Storhedsvanvid (DIGITAL UDGIVELSE)
Lad os starte med at være en smule nederdrægtige! Mixtapemusic.dk’s eksistensgrundlag bygger på eksport af dansk rap via tidens mest populære butik; internettet. Og skønt ideen bag er god, må man dog erkende, at det ikke just er creme de la creme i dansk rap, der udgiver via hjemmesiden, og det er ikke kvalitet i verdensklasse, der præger deres image. Dette kan selvfølgelig ændre sig.
Det bliver bare ikke Patrick B, der bliver manden, der gør det. Hans debutalbum er lige præcis hvad titlen siger; ren storhedsvanvid. Jo jo, han vandt da muligvis ‘DM i rap 2005′, men det retfærdiggør altså ikke linjer som:
“Har observeret jeres, så nu må det være nok /
Så jeg sikrer min plads mellem Pac og Big Poppa”.
Hmm, mon dog. Jeg vil dog gerne indrømme, at det er et smart move af Patrick B at kalde pladen for ‘Storhedsvanvid’, for det er lidt svært at kritisere ham for at lide af selv samme, da han tilsyneladende godt ved det. Men så er spørgsmålet bare hvorfor? Hvorfor skal rappere rappe om at være meget bedre, end de egentlig er? Det er ved at blive en tendens i dansk rap, og der er mildest talt meget få, der kan leve op til deres højtravende lyrik. Pat B er ikke en af disse.
“Har vundet alt hvad jeg har rørt har aldrig tabt til nogen /
Jeg er en vinder i livet ikk’ bare på mikrofonen /
I ingen konkurrence fuckers så stop med det /
Storhedsvanvid er en bitch når i ikk’ ka’ leve op til det.”
Hvem var det han rappede om?
Oven i hatten er det lykkedes produceren Wryck at ramme bullseye lige midt imellem ‘godt’ og ‘dårligt’, det felt der hedder “ganske ligegyldigt og pænt intetsigende”. Man tænker ikke “damn det er wack”, men man sidder heller ikke ligefrem og klapper i hænderne. Lydsiden går med andre ord ganske fint hånd i hånd med teksterne.
‘Storhedsvanvid’ rører mig hverken her eller der, og Patrick B’s debut er meget hurtigt ude af systemet igen.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter







10 kommentarer