Så er det igen blevet den tid på året, hvor Operation Dagsværk samler de danske gymnasieelever for skabe opmærksomhed omkring et 3. verdensland, i denne omgang Zimbabwe, og på den måde støtte dem økonomisk.
I år har de fået hjælp af Bikstok Røgsystem til at lave lidt ekstra larm, hvilket de gør sammen med den Zimbabwiske gruppe, Izwi.
De to gruppers samarbejde har kastet nummeret Hatirare af sig samt en video som du kan se lige her.
Hatirare betyder sover aldrig og det er vist en betegnelse der passer rigtig godt på Bikstok, der flakker ind og ud af søgelyset. Fornylig gav de tre koncert, i Odense, Århus og København, efter at have været forsvundet i en længere periode.
I mellem tiden har de tre medlemmer, Eaggermann, Pharfar og Blæs Bukki invaderet radio, TV og scener i andre sammenhænge.
Nu har Bikstok Røgsystem altså været Zimbabwe og dyrke deres søvnløshed. Frugten er blevet til nummeret Hatirare som de toaster og synger sig igennem sammen med gruppen Izwi. Begge grupper samt en masse andre grupper spiller i løbet af den næste måned i Odense, Aalborg, Næstved og København til fordel for Operation Dagsværk.
Det kan du læse mere om her, hvor du også kan downloade årets kampangesang.
Operation Dagsværk samler penge ind d. 4. november, hvor du kan hjælpe ved at leje en gymnasieelev eller give penge til indsamlerne, som vil være at finde over hele landet.
Vil du vide mere om Operation Dagsværk 2009 kan du tjekke deres hjemmeside.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





én kommentar