Nyheder Før den her, skrev vi om:

SupaJan ude med ny single

Der har været ild i rapperen SupaJan i år 2009. I januar udkom debutalbummet “Dit Idol“, som der blev taget særdeles godt imod. Efter en række live-optrædener lagde han mixtapet “Backpacken” op til gratis download på hans hjemmeside. Nu, hvor sommeren så småt er taget sydpå, kommer han flyvende for at redde vores humør med CD-singlen “Aight“.

Nummeret “Aight” stammer fra debutalbummet. Han har kontaktet syv af Danmarks bedste producere til at lave et remix af sangen. Folk som den fælles Kontra-abe Es, Lil Jay og Adam Sampler, sandsynligvis bedst kendt fra schmask-hitmagerne Torrpedorr, hver især repræsenteret med deres bud på udfordringen. Derudover kan man opleve det spritnye nummer “Vi Ku’ Start’?!”.

Syv remixes er dog ikke nok fra det selvproklamerede idol. Han spørger nemlig netop dig om din hjælp i hans remix-konkurrence, hvor alle landets rappere og producere kan lave deres version af hans nye single, “Aight“. Lyder det som noget for dig, bør du skynde dig ind på www.supajan.dk og hente acapella og instrumental og gå i gang med det samme. Sender du remixet til ham på supa@supajan.dk inden den 2. september klokken 12, har du chancen for at få et nummer på hans Myspace- og Facebook-profil samt hjemmeside. Vinderen offentliggøres til “Aight Party”, som han kalder single-releasepartyet den 3. september på Onkel Dannys Plads fra klokken 20.

Læs og hør mere om SupaJan på hans hjemmeside her. For mere om “Aight Party”, tjek event-siden på facebook her.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.