Du kender dem jo godt, Nexus Music, om du vil stå ved det eller ej. De gav dig utallige hits med Nik & Jay, yderligere hits med flødebomben Joey Moe og senest den engelsksprogede rapper Jinks. Men lidt succes har ikke fået dem til at sætte farten ned – de er på en mission – en mission om at bevise, at de er nummer et urban label i landet. Dette bliver angiveligt cementeret når mixtapet Xtra Vol. 1 udkommer på mandag den 10. august. Fra mixtapet er der nu en ny video ude til singlen Hulahop, der byder på vokalbidrag fra Nik & Jay og Joey Moe.
En af de spændende ting ved at Nexus Music bevæger sig ud på mixtape-markedet er, at det jo så bliver gjort in a major way. Udover en video til singlen Hulahop med privatoptagelser fra L.A., Atlanta, Palæstina og Amager, udkommer udgivelsen på både cd, download og vinyl. Se mere på Nexus Music TV.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…