Dansk hiphops hvide får

Kinski – Vi Taler Dansk (MP3)

Det er blevet tid til at tage fat i et andet hængeparti her i sommerferien. Denne gang gælder det Kinskis album “Vi Taler Dansk”, der blev lagt op til fri download på deres hjemmeside i starten af april. Kinski er en lille hiphoptrio bestående af de to rappere Per Vers, Oliver Ravn samt dj og komponist Turkman Souljah.

Jeg har set Per Vers i selskab med Oliver Ravn live et par gange, og jeg har aldrig helt kunnet se, hvad han skulle gøre godt for ham Oliver. Han er ikke nogen fantastisk freestyler og giver sjældent Per ordentlig modstand (det er han nu langt fra den eneste, der ikke magter). Hans stemme virkede ofte usikker og skinger. Men det hjælper meget at få ham indspillet. Han er stadig ikke ligefrem Danmarks bedste rapper, men på “Vi Taler Dansk” er jeg langt mere tryg ved ham. Hans stemmeføring er langt mere rolig, og selvom han stadig er lidt diskant og ikke lige så skarp i sin levering som Per, er der noget hyggeligt over ham. Ikke mindst står Oliver efter sigende for idéerne bag de fleste af numrene, hvilket alene er grund nok til at jeg må overgive mig og indrømme, at han gør godt for Kinski. Ideerne er netop en af Kinskis forcer, men udførelsen er nu heller ikke at kimse af.

Pladen har et alsidigt musikalsk udtryk med forskellige interessante instrumenter, men den holder sig til hiphoppen som grundsten. Trods flere forskellige producere, er det hele vejen igennem et velproduceret og meget musikalsk album, med en afdæmpet, sofistikeret, men groovy lyd, der giver en eller anden form for lune. Det er ikke tunge, beskidte beats, men så lette og elegante produktioner, at det ville være blevet en anelse poppet, var det ikke for avancerede beats og inspirationer fra blandt andet klassisk musik, jazz og afrikanske rytmer. Der er nogle få i øvrigt overflødige lydbilleder, men ellers er der ikke åbenlyse fejl i det spraglede lydtæppe, der hænger sammen selvom der både er dansable såvel som melankolske ting.
Turkmans rolle er lidt større til liveoptrædener, og han er umiddelbart kun krediteret for “al scratch” på “Vi Taler Dansk”. Scratch er dog meget velintegreret på pladen, og det lykkedes Turkman at bryde ud uden at afbryde numrene.

Det er et tænksomt album med enormt mange holdninger, der grænser til det hellige. Selvom de leveres med vid, lune, sproglig elegance og humor, er de i bund og grund voldsomt provokerende. Man må have respekt for kunstnere, der er så skarpe i mælet, ikke lægger skjul på deres holdninger og bruger deres musik til at fremme en sag. Dette sker på en stor del af albummet, som “Da Vandstanden Steg”, der handler om klimapolitik, og på omskrivningen af Benny Andersens “Verdensborger”, der prædiker multikulturelitet. Nummeret “Jens Med Fanen” er, udover at være albummets eneste irriterende nummer, dybt sarkastisk og formår derfor alligevel at levere en pointe på en sofistikeret og morsom måde. Generelt er der ingen berøringsangst at spore hos Kinski, hverken når det kommer til bandeord og genitalier eller politiske og filosofiske emner. Dog kan de også virke meget anklagende og håndvaskende i stedet for perspektiverende og oplysende, som for
eksempel på nummeret “Lykkelig Luder”, hvor der skydes med skarpt mod regeringen, USA og forbrugerisme med grove morsomheder som:

Synes du ikke, at USA’s flag bærer præg af // at du har det op’ i din bag hver dag? // Er det bare mig, er det noget frygteligt sludder // eller er der bare rigtig mange lykkelige ludere?

“Vi Taler Dansk” er nu også fyldt med feel good numre såsom “Badunk Gadunk”, der handler om vigtigheden af at have hjertet med, “Alt Er Såre Godt” og “Taxa Junkie” og med morsomheder på “Skosvært” og især omkvædet med mandekoret på “Tal Pænt”.

Med en rigtig lækker lydside, udmærkede rappere og tekster med holdning, slagkraft og ikke mindst indhold, er Kinski godt på vej. Prikken over I’et bliver i undertegnedes skæve øjne deres sproglige vid og vittighed. Og de kan stort set sige sig fri for nemme rim, og et nummer som “Skosvært” er spækket med ordspil, omskrevne talemåder og originale referencer.

“Du ka’ bli’ til noget sort” sagde far da han fik os // Vi var en familie af wiggers // Uden plakater med Mao men med Mandela og Malcolm. // Og livet er ik’ Luther King, når man er hvid som talkum // Under sin kasket // Vi blev sendt til basket, men blev altid basket.

Og er man opmærksom, er der masser af leg med ordene at finde hele pladen igennem. Nogle gange kan det også bare være små detaljer som: “Lad vær’ og dis mig, lad os være dus” fra nummeret “Føl Det Pis”. På “F-ordet” er der godt gang i bogstavrimene og tanken om se sit hjerte som “et ekkolod – der skelner mellem skønt og skod” får også en til at trække på smilebåndet.

Det gælder faktisk hele pladen, at den får en til at trække på smilebåndet. På samme tid er der bid i den, og måske charmerer de sig lidt fra faktisk at være meget provokerende på legende vis. Således bliver det en blød plade med kant.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter