Events Før den her, skrev vi om:

Nyt fra Got Jamn

Den lokale hip hop klub i Roskilde Got Jamn som i årevis ufortrødent har lagt gulv til upcommers såvel som mere etablerede danske og internationale navne, vender atter engang tilbage – denne gang med en relancering af hjemmesiden på www.gotjamn.dk og et nyt jam i august.
På websitet vil det fra den 17. juli bl.a. være muligt at finde masser af videoklip og billeder fra de forgangne shows og koncerter som bliver afholdt på det gamle Paramount i Roskilde.

Den 7. august får klubben på Eriksvej 40 besøg af Pede B som endnu engang tager et smut til Midtsjælland efter hans optræden på Festivalen forrige søndag. Derudover vil man både kunne opleve lokale kendinge og nye ansigter når Dialekten, Phobia, Mathias Skywalker, Deverse og Ghadban indtager scenen fra kl. 20. Pladevendingen bliver denne aften styret af DJ Jakob Med K og DJ Thomas.

Entré: 60 kr.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.