Negash Ali på Pavillion

Trods stegende hede og en tidlig koncerttid på Pavillionscenen, lykkedes det Negash Ali at fylde teltet med festlige festivalgæster, hvilket på Pavillion blot betyder minimum 2.000 festivalgæster.

Efter præsentationen blev scenen indtaget af et hold afrikanske dansere, der fik gejlet publikum op, så alle stod og råbte titlen på Negash Alis album: “Asmarino”. Danserne gik af scenen og blev ikke yderligere integreret i showet, hvilket var lidt sært.
Negash Ali er blevet kaldt dansk hiphops nye store håb, og det viste sig at være velfortjent, da han indtog scenen under jubel fra et enigt publikum. Han blev bakket op af et velspillende live-band, og især den lækre basgang klædte den i forvejen meget musikalske, lettere poppede hiphopmusik, det dansende publikum, og ikke mindst Negash Ali og hans dybe stemme og behagelige flow. Og så var Static ved pladerne, hvilket jo heller aldrig skader. Negash Ali fik dog også vist, at han sagtens kan klare sig uden musik, og droppede et par vers a capella og senere freestylede han også en smule, og publikum lovede ham, at skabe den tidligste fest set på Roskilde. Og sammen gjorde vi så det. Stemningen var rigtig god hele koncerten igennem, og der var dansende publikum og hænder i vejret i hele teltet, både under singlerne og de mindre kendte numre. Især en mini Majors-reunion skabte stor jubel. Shaka Loveless fra Gypsies gæstede også scenen på et enkelt nummer.

Der var noget helt specielt ved Negash Alis liveoptræden. Han lyder som en Amerikansk stjerne med stor sikkerhed trods sin unge alder, men der skinner også en drenget charme og beskedenhed igennem. “Fuck Kanye – det her ved man sgu hvad er!” råbte en pige bag mig, og man kunne være tilbøjelig til at give hende ret. Negash Ali havde et nærvær, der kunne få crowden til at skifte mellem at hoppe, danse, synge med, klappe, bounce og så videre, under omkvædene og nærmest stå helt stille og lytte til teksterne. Alt i alt en rigtig god koncert på en velvalgt scene og faktisk også et passende tidspunkt, hvor folk var friske nok til at feste, men ikke så fulde, at de ikke også kunne stoppe op og lytte til historierne i teksterne.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter