Kedelige Kanye

Inden Kanye West torsdag kl. 22.15 skulle indtage Orange scene for anden gang i karrieren, kunne man allerede læse på rapperen, produceren og modeikonets blog hvordan han havde planlagt en storstilet transformation af Orange scene så den tilsyneladende skulle forvandles til et landskab der mest af alt lignede en eksplosion af discokugler???
Med dette spøjse påfund i baghovedet samt bevidstheden om at denne koncert markerede startskuddet til Kanye West’s Europa tour, skulle der være lagt i ovnen til en spektakulær koncert.

Et af de spørgsmål der dog trængte sig på op til show var om hr. West kunne løftet niveauet i forhold til det sidste besøg som var et lidt rodet show dog med enkelte enestående øjeblikke. Samtidig skulle det blive spændende om “The Louis Vuitton Don” overhovedet ville give plads til det lidt ældre materiale eller om Kanye ville tage skridtet fuldt ud og indtage positionen som sanger som på sit seneste udspil og i det hele taget fuldbyrde sit markante stilskift.

Allerede i køen til båsene som så antallet af tilskuere ud til at være fordoblet i forhold til 2006, kunne man mærke at publikummet også var af en lidt anden type. Der var i hvert fald markant mere voks i håret og tætsiddende modebukser end der var hængerøve og fitted caps, hvilket kunne tyde på at de fleste nok så mest frem til at få ørerne i autotune-maskineriet frem for at høre decideret rap.
Med lidt forsinkelse og efter adskillige slagsange blandt det forventningsfulde publikum, begyndte trommerne at buldre og ind trådte hovedpersonen selv akkompagneret af sit band og et tomandskor. Kanye lagde ud med at fremføre en del af sit nye materiale som blev vel modtaget af publikum der dog ikke virkede alt for bekendt med numrene fra 808’s and Heartbreak. Selve indledningen af koncerten var ikke særlig sindsoprivende og Kanye holdte vanlig distance til publikum ved at befinde sig på en høj sats et stykke fra scenekanten, hvorfra han kunne spejde udover det forholdsvist talstærke publikum. Her kunne man måske have ønsket at egocentrikeren bogstaveligt talt havde bevæget sig ned fra sin piedestal i mere end et par minutter og opnået en lidt mere intim kontakt til publikum som de absolut havde fortjent.

Efter have at autotunet sig igennem adskillige numre blev det endelig tid til lidt ældre materiale fra “The College Dropout” og “Late Registration” men hits som “Jesus Walks” og “Golddigger” blev ligeledes fremført uden synderlig entusiasme og det var i høj grad publikums fortjeneste at der alligevel var gang i Orange scene når nu hovedpersonen ikke selv var i stand til at løfte det fiktive tag.
Helt skævt gik da det Kanye begyndte at smalltalke midt i nummeret “Say You Will”. Seancen udviklede sig til en lang og pladdersentimental tale som ingen ende ville tage. Publikum begyndte at blive utålmodige og flere begyndte at buhe af det selvproklamerede geni som nok fremover bør lægge banaliterne på hylden og optræde efter devicen “less japping more rapping”.
Trods dette selvmål kom stemningen i vejret da “The Good Life”, “Love Lockdown” og afslutningsvis “Stronger” skabte bølgegang blandt publikum, men fornøjelsen var kort og Kanye West + band forlod hurtigt scenen. Den flade afslutning tegnede et godt billede af en noget tam  koncert som dog tilsyneladende var ganske underholdende for mange af de fremmødte.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter