Anmeldelser Før den her, skrev vi om:

En tår over tørsten

Anmeldelse: Fokus Clique – 60 Til Halsen (Mixtape)
Sammenslutningen Fokus Clique består af de tre rappere Harry Pee, Decibel og N-Takt. De har med hjælp fra udvalgte beatmakers skabt mixtapet 60 Til Halsen, der illustrerer lidt af det, den danske hiphop undergrund har at byde på.

Alle rapperne på mixtapet har et anstændigt teknisk niveau – flowet er ikke stålsat hele tiden, men det er sjældent decideret umusikalsk. Desværre gør dette sig ikke gældende for drengenes evner som tekstforfattere og fortællere. Rap i dets originale forstand er her reduceret til rhythm – ingen poetry, for der bliver nærmest kun rappet om at drikke alkohol. Og selvfølgelig dét, at være bedre end konkurrenterne, hvilket lidt er at skyde sig selv i foden når netop manglen på indhold sætter Fokus Clique bagerst i kapløbet om underholdningsværdi. Jeg ved ikke om det skyldes, at de simpelthen ikke har en skid at fortælle, eller om det er fordi de ikke evner at fortælle de ting de oplever, men det er i hvert fald et stort minus med så snævert og overfladisk et tekstunivers. Selvfølgelig er der momentvise forsøg på at showcase indhold med mere dybde, men hver gang de prøver, falder de fuldstændigt igennem.Mixtapets beats lyder også af undergrund – tempoet er jævn, tungt på rigtig hiphop manér, stemningen er lige på og relativt ukompliceret. Når det er bedst, kunne det nemt have dannet rammen om helstøbte numre, men der bliver det så til gengæld ødelagt af rappere hvis stemmeføring er blottet for indføling (ex. Hvem, Hvad & Hvornår, Stunt III) og flows der hakker og hopper når de skulle have… ja, flydt.Når alt kommer til alt, er 60 Til Halsen mixtape en virkelig uinteressant udgivelse for alle der ikke er hardcore fans af undergrundshiphop eller elsker at drikke samtidig med at høre om andre der drikker (!). Musikalsk er det bare heller ikke godt nok til, at man kan have det kørende i baggrunden til de stunder hvor man bare vil føle musikken uden at lytte for meget efter teksterne. Jeg kan ikke afvise at de tre drenge i Fokus Clique bliver gode engang – de mangler bare at finde sig et indholdsmæssigt projekt der er værd at høre på og nogle beats der lyder en anelse mere konsekvent inspirerede, musikalske og gennemarbejdede.

Kunne du digge det her?

4 kommentarer

  • Es 17/3 2010 - 15:22

    Fuck det, jeg synes de cool!

  • Nicole 21/3 2010 - 13:17

    Jeg synes det er et cool mixtape!

  • Andrew 25/11 2010 - 22:46

    bedre sent end aldrig.. men jeg synes sku også der er flere tracks der er fede

  • SupaJan 31/3 2011 - 09:16

    Jeg synes sgu de cool!

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.