Balstyrkisk koncert på Odeon

Odeon var fyldt til randen allerede ved 12-tiden trods en kapacitet på 5.000 og  en halv time til koncertstart. Da de skæve takter og toner endeligt drev ind over scenen, var der stor jubel. Det lettere surrealistiske tekstunivers passede helt perfekt til doven, lummer festival morgen, hvor man er blevet vækket klokken syv af et mindre hedeslag i sit telt, selvom man først hoppede i soveposen halv fem.

Den lettere stenede stemning holdt dog ikke publikum fra at vise sin begejstring, og igen kunne man på Roskilde opleve et helt telt i jubel med hænderne i vejret.
Balstyrkos format blev bekræftet denne lørdag ved middagstid. Med et live-band og visuals blev en balstyrkisk, lettere stenet, men samtidig opløftende stemning skabt.
Jeg var lidt skuffet over Blæs Bukkis vokal under hans rap. Det var som om han ikke var helt skarp. Vokalen manglede både kant og dybde. På et nummer udbrød han dog nogle skrig eller brøl som på fantastisk vis flød sammen med melodien og skabte endnu mere balstyrko.
Ane Trolles vokal var til gengæld fantastisk. Hun synger som en drøm, og har en meget alsidig stil, mens det flyder sammen med en sær blanding af reggae, trip-hop, folk og til tider poppet rock.
Der var rigtig god stemning på Odeon, og det meget blandede publikum blev uden problemer dirigeret af Balstyrko, der både fik kaldt på regnen og fik publikum til at råbe “Vi Brænder” så de selv kunne tilføje “I Flammer” og “Som Steaks” for at slå over i nummeret “Flammer og Steaks”.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter