Nyheder Før den her, skrev vi om:

Album på vej fra XP

I hiphop sammenhæng har XP intet at gøre med et computerbaseret styresystem. Det er derimod navnet på gruppen, som tidligere var kendt som Experterne, og består af Jeks, Stabil og DJ Wernz. De er nu klar med en ny plade, som udkommer den 10. August 2009. Pladen har fået titlen “Livet I Den Røde Zone”.

Drengene fra XP indrømmer gerne, at de har været længere om at få pladen færdig, end hvad de havde lyst til. Tilsyneladende kan de heller ikke vente med at lade deres fans komme til at høre nyt fra pladen. Man kan således allerede nu få en smagsprøve på gruppens Myspace site, hvor de to numre “Få Dine Albuer Frem” samt “Jeg Vil Drik’ Mig Ihjel” er tilgængelige til en fri lytter.

Experterne udkom i 2006 med deres debut “Oprør” med vægt på de politiske tekster. Ifølge drengenes Myspace skulle det nye materiale dog være mere koncentreret om bylivet, damer og personlige nedture.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.