I uge 32 er der Copenhagen Fashion Week, og i den anledning er det tid til at starte et nyt fænomen i Danmark, der hedder “Tunes On Fashion” og krydser modeshow med live musik. Fænomenet er set før i bl.a. London, hvor navnet er “Fashion Rocks”, og de to ting har desuden det til fælles at de begge støtter velgørenhed – overskuddet fra “Tunes On Fashion” går til Red Barnet. De optrædende kunstnere tæller bl.a. L.O.C. og Szhirley.
Udover L.O.C. og Szhirley optræder også Tina Dickow, Aura, WhoMadeWho, Mike Sheridan, Oh Land og Lulu Rouge. Det fremviste tøj vil være af designere som Bruuns Bazaar, Borcher og By Malene Birger.
Arrangementet foregår d. 8. august og fungerer samtidig som galla-afslutning på modeugen. Billetter kan købes på Billetnet, og starter ved 550 kr.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…