Lige ud af undergrunden..

Son of Sun – Brain, Body & Soul (CD)
Son Of Sun er en spøjs skæbne. Han laver undergrundshiphop, næsten som det lød i midten af halvfemserne med alt hvad dertil hører af snak om skills, keepin’ it real, øl og fisse. Nårh ja, og lidt straight up weird tekster bliver der også plads til. Sangtitler som “Hip Hop”, “Underground”, “More Beer”, “Punani” og “Uga The Bugaman” taler deres eget fuldstændigt tydelige sprog.

Jeg kunne godt lide hip-hop i midten af halvfemserne. Både det fjollede og det hårde. Men jeg forstår ikke hvorfor nogen vil forsøge at “genoplive” den tids traditioner ved simpelthen at plagiere den – hip-hop var også dengang en kompetitiv kultur hvor de bedste, det mest innovative og friske bestod. Og desværre er der intet friskt eller innovativt ved Son Of Suns måde at plagiere den nævnte periode på. I mine øjne er der således dømt kreativt selvmål.
Det havde været noget nemmere at se igennem fingre med det håbløst uambitiøse lydunivers hvis man så bare kunne læne sig tilbage og fokusere på den fede rap; de gode historier, det inspirerende indhold, rapperens karisma, men nej.. Hele albummet igennem har jeg en irriterende fornemmelse af tomhed. Der er bare ikke rigtigt nogle linier, pointer eller historier der brænder igennem så man kan visualisere eller huske det mindste. Dette illustreres bl.a. ved linierne “I got too much blood in my alcohol // the pressure’s too low, gotta drink some more //” fra nummeret “More Beer”.
Alle kan noget. Så hvad er det Son Of Sun kan? Energien er helt afgjort til stede, og det er måske hans største force; den energiske levering over oldschool beats der til tider er ganske charmerende. Er man hardcore fan af subgenren vil man afgjort kunne finde lidt inspiration på Brain, Body & Soul, men de fleste andre hip-hop fans  bør lede andetsteds efter deres fix.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter