Nu er det atter engang blevet tid til at finde landets bedste scratch- og battle-DJ når DM i Mix afholdes den 5. september i Lille Vega. Deltagerne til årets mesterskaber, som blev afholdt første gang helt tilbage i 1986, tæller pt. DJ Needlesplit, DJ Credit, DJ Graded, DJ Mr. Man, DJ Beatnik og DJ Wernz.
De 6 kompetanter får hver 6 minutter til at imponere publikum og ikke mindst dommerpanelet og dermed forsøge at løbe afsted med førstepladsen som sikrer vinderen en plads ved de efterfølgende verdensmesterskaber i London.
Udover selve konkurrencen får Lille Vega denne aften besøg af hele tre amerikanske navne, nemlig Rasco, El Da Sensei og Torae.
Rasco figurer i gruppen Cali Agents sammen med Planet Asia og har adskillige soloalbums bag sig. El Da Sensei var en del af Artifacts sammen med Tame One som bragede frem i undergrunden i midthalvfemserne og har sidenhen fortsat været holdt niveauet på egen hånd. Torae har skabt en del buzz på det sidste og har udover sit debutalbum netop smidt albummet “Double Barrel” på gaden som er produceret udelukkende af Marco Polo.
Danske Joe True vil desuden også være blandt de optrædende og vil til den tid formentlig præsentere nyt materiale fra debutalbummet “Den Ægte” som udkommer 1. september.
Billetter til DM i Mix er netop sat til salg via Billetlugen og koster 165,- + gebyr.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…