Den 5., 11. og 12. september har du mulighed for, uanset hvilken landsdel du befinder dig i, at opleve Eaggerman, Blæs Bukki og Pharfar trioen i Bikstok Røgsystem.
Århus, København og Odense er de 3 storbyer som Reggae/Dancehall gruppen skal spille i, og med de priser og hits gruppen efterhånden har modtaget, har publikum ikke grund til andet end at glæde sig.
Da gruppen i 2005 udgav deres debut, som også var den første dansksprogede plade fra en dancehall gruppe, “Over Stok Og Sten”, blev den godt modtaget af publikum, såvel som kritikere og radiostationer. Efter at have flere hits og modtaget P3 Priser, Steppeulve, Danish Music Awards og Danish DJ Awards valgte gruppen i August 2006 at gå hver til sit, men i januar i år gav de en koncert i Store Vega, hvilket gav dem blod på tanden til at tage rundt i landet.
Den 5. september er det Ridehuset i Århus der skal forkæles. Billetter kan købes på www.gaffabillet.dk
11.september er det Københavnernes tur, når gruppen igen kigger forbi Store Vega. Billetter kan købes på www.billetlugen.dk
Fyn skal ikke snydes, så den 12. september skal Odense forkæles af Dancehall musik, på Posten. Billetter kan købes på www.fyensbilletten.dk
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…