Nyheder Før den her, skrev vi om:

Babyface gæster København

Sangeren og sangskriveren Babyface er nok mest kendt fra sit arbejde med Boyz II Men, Mary J. Blige og Whitney Houston, men han har også flere solo-hits på samvittigheden, bl.a. “How Come How Long” med legendariske Stevie Wonder. Sidste år skulle han have gæstet Vega, men koncerten blev desværre udskudt til stor skuffelse for koncertgængerne. Nu er der heldigvis en ny koncert på plakaten, så du får muligheden for at opleve den 10-dobbelte Grammyvinder i Store VEGA den 14. juli. Billetterne koster 320 kr. + gebyr i forsalg og 340 kr. i døren.

Til koncerten vil der selvfølgelig blive fremført masser af de hits, entusiaster kender Babyface for, men også numre fra hans seneste album, Playlist, vil finde vejen frem til scenen. Albummet er et konceptalbum der tjener som en anderkendelse af de musikere og sange, der har været med til at forme hans karriere.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.