I morgen d. 6. maj bliver det vildt i onsdagsklubben Mid Week Brakes på Kødboderne 18. Aftenen vil blandt andet byde på udendørs Street Bingo, hvor det er muligt at vinde lirede præmier, grill, århus-rapperen MagerMayn, kunst og DJ’ing med Tue Track, Pharfar, DJ Lebon, og mange flere.
Der er lagt op til en god aften i morgen, hvor udendørs Street Bingo pryder programmet. Aftenen starter klokken 21.00 og ender først klokken 04.00. Fra aftenens start og en time frem, vil der naturligvis blive serveret Bingo-pølser med brød fra grill, da det jo er udendørs det foregår.
Udover de sædvanlige hus DJ’s Peter Plus, Schack, Lebon og Anna B, får klubben besøg af følgende:
- Tue Track, der bl.a. er kendt for at have været en del af Malk De Koijn, den forrygende DJ Ras Money, der netop har fejret 10 år med ROOTSMAN SOUND SYSTEM og Pharfar fra Bikstok Røgsystem, som lige pt. kan opleves i en satire på Dr1 sammen med Chapper, hver søndag. Læs og se mere om satiren her.
Selvfølgelig er der også en omgang rap klar til de Mid Week Brakes-fans der dukker op; MagerMayn optræder nemlig. Han er en gammel kending fra undergrunden i Århus og udgav i 2007 det populære album “Fisse, stoffer og skruetrækker”, hvor han leverede sjov, crazy og ignorant rap.
Aftenens kunst består af MAMBOHRVRKBSNSS live Paint Session. De to unge gutter Tykke og Smukke maler live portrætter af Mid Week Brakes’ DJ’s i deres helt egen stil.
Prisen for indgang er 60 kroner, og prisen for grill er 10. Aldersgrænsen denne aften er 20 år.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…