Er du også en af dem, der er blevet draget af Balstyrkos sære sammensætning af rap, melankoli, elektronisk musik, cirkusstemning, lyrik, eventyr – eller hvad du nu selv synes, der kendetegner Balstyrko – så kan du opleve dem, når de spiller koncert i både København, Århus og Ålborg. Passer det ikke ind i kalenderen, kan du nyde at forsøge at forstå den nye video til “Flammer og Steaks”.
“Jagten Paa Noget” er Balstyrkos anmelderroste debut og resultatet af dette særdeles spændende samarbejde mellem tre af de mest interessante personligheder på den danske musikscene lige pt.
Trioen består af sangerinden Ane Trolle, rapperen Blæs Bukki og produceren Ormen. De har netop spillet på SPOT-festivial, og kan udover nedenstående koncerter også opleves senere på sommeren på blandt andet Roskilde Festival og Danmarks Grimmeste Festival.
D. 30. maj kan Balstyrko opleves på Store Vega i København. Koncerten er blevet flyttet fra Lille, til Store Vega, da der var for stor efterspørgsel. Her er der support fra Gunni Torp & Nitterne, der må siges at ligge et stykke fra hiphop/rap, med deres blanding af diverse former for folkemusik.
Koncerten starter kl. 21. og billetterne koster 120/140 kr.
D. 5. juni er det Århus’ tur til at få besøg af Balstyrko. Dette sker på Train, hvor det er enten Gunni Torp & Nitterne eller Piano Prins der står for opvarmningen. Train – med MiskMask som vært – byder på en efterfest med liveoptræden af Bo Marley samt Pharfar, Blæs Bukki og Tourette System som pladevendere.
Koncerten starter kl. 21:30 og billetterne koster 110 kr.
Efterfesten starter kl. 23:30 og så er der gratis entré en time frem, herefter koster det 60 kr.
D. 6. juni går turen til Aalborg, hvor Balstyrko skal spille på Studenterhuset. Her er DJ Kenneth Bager support.
Koncerten starter kl. 21 og billetterne koster 110 kr.
Videoen til “Flammer og Steaks” kan ses her:
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…