Download og streams Før den her, skrev vi om:

Vi vil ha’ en Jooks-plade

Så blev det endelig tid til en udbygning af Jooks’ single “Hun Vil Ha’ En Rapper” i form af en video. Nummeret og videoen er forløber for pladen “privilegeret” der udkommer 8. juni, hvilket ca. er et år efter den oprindelige release-dato.
I forbindelse med at der er kommet en ny dato, har vi fundet et gammelt interview frem fra skuffen hvor Jooks fortæller lidt om hvad man kan forvente sig af pladen. Interviewet blev lavet i sommers, da Jooks & co tog billederne der kommer til at pryde hans cover.
Udover det kan du også se videoen, hvis du trykker på LÆS MERE.
Go’ fornøjelse

Ude foran en beværtning på Østerbro mødes vi med Jooks og resten af banden, der skal til at skyde det sidste billede til hans solo-debut “Privilegeret”. Og på sin vis er vi også privilegerede, da vi som de første udefra kommende får indsigt i, hvad der ligger bag ved pladen og coveret.

Cover-billederne tager udgangspunkt i historien bag titel-nummeret “Privilegeret”, der fortæller om hvor små vores hverdagsproblemer er i forhold til den virkelige verdens problemer.
“Min plade er beskidt realisme. Jeg har li’som bevist hvad jeg kan. Nu er tiden kommet til at bevæge sig videre og behandle større emner. Og jeg mener ikke jeg har hørt om en dansk idé der ligner min, med at have en direkte storyline gennem hele albumcoveret”, udtaler Jooks

Mange havde måske håbet at Jooks ville smide om sig med punchlines og clubhits. Men midtsjællanderen er af en helt anden holdning.
“Håndværket er blevet bedre, derfor kan man også tillade sig at berøre dybere ting uden at det egentllig får indflydelse på, om folk gider lytte til det i radioen”.

Pladen “Privilegeret” er hovedsageligt produceret af Hideout produceren Atilla, ligesom at coveret, og konceptet bag, er sammensat af Tegnedrengen. Det er ikke tilfældigt. “Vi bruger vores egne fordi vi kan og fordi vores folk kan deres kram”, siger han.

Og med den bemærkning hængende i luften, kan man jo kun se frem mod hvad Jooks og resten af gutterne fra Hideout har i støbeskeen for det lader til at være mere end blot sølv.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.