Den københavnske rapper Jo(oks) har været med i gamet i næsten halvdelen af sine 29 leveår, mest sammen med gruppen Rent Mel, men også som gæst på diverse udgivelser, og det er ved at være længe siden han annoncerede at han var i gang med et solo-projekt. Det fik en releasedato der hed 1. september, men, som det tit sker i hiphop, blev denne ikke overholdt. Pladen har lige siden være udskudt på ubestemt tid, men nu er der endeligt gode nyheder til hiphoppere rundt omkring i landet der sidder med abstinenser efter denne herres skarpe lyrik og afslappede flow.
Ikke nok med at Jooks har annonceret at hans album “Privilegeret” udkommer d. 8. Juni, han smider også en ny single fra albummet på gaden på mandag, d. 4. maj. Singlen hedder “Hun Vil Ha’ En Rapper”, og er, ifølge Dr. Jooks selv, lidt af en afstikker i forhold til resten af pladens numre, der er meget melankolske og dystre. Dermed ikke sagt at singlens tekst ikke er sandhed – det er nemlig meningen bag hele albummet – den består af rå sandhed, og ingen falske facader. Som Jooks selv siger, er teksterne på “Priviligeret” skrevet ud fra konceptet “beskidt realisme”.
Om singlen udtaler Jooks selv: “Sangen er skrevet som en skæv kommentar til hvordan vi ofte gemmer os bag en facade i forsøget på at imponere den eneste ene. Jeg har set adskillige fyre knække både hals og hjerte i forsøget på at leve op til et eller andet klichéfyldt billede af hvad det er kvinder vil have.” Du kan tjekke videoen til singlen ud mandag kl. 10:00 på MTV, hvor Jooks også vil fortælle lidt om pladen og singlen.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…