Events Før den her, skrev vi om:

Mere rap til Roskilde

Så har Roskilde Festivalen igen offentliggjort nogle af de udvalgte til årets program og det har denne gang ført en dansk gruppe med sig, som bl.a. har rap som omdrejningspunkt. Derfor kan vi nu fortælle at Balstyrko, der består af Blæs Bukki, Ane Trolle og Ormen spiller på årets Roskilde Festival, hvilket egentlig ikke er en overraskelse.

Efterhånden burde Blæs Bukki skifte navn til Kong Midas, da alt hvad han har rørt ved de sidste mange år har været fulgt af guld, ros og succes. Det samme gælder Ane Trolle, der siden hun fangede de danske musikfans opmærksomhed med projektet Trolle//Siebenhaar, har fortryllet lyttere med hendes sirenesang. Sidste personlighed i gruppen er produceren Rasmus Møbius aka Ormen, der bl.a. er en del af gruppen Melk og har samarbejdet med Alberte Winding m.fl.

Balstyrko er allerede blevet rost til skyerne, hvilket egentlig ikke er en overraskelse med det line-up, det samme gælder Roskilde Festivalen valg af denne gruppe, der uden tvivl vil ramme lige ned i festivalens målgruppe.

Indtil videre har Roskilde Festival book’et følgende hiphop relaterede navne til årets program: La Coka Nostra (US), Klovner I Kamp (N), Kanye West (US), Lil’ Wayne (US), Jooks, Den Sorte Skole m.fl.

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.