Karen viser kløer og hvæser

Karen – Stiletto (CD)

Det var Karen der i 2000 introducerede dansksproget R&B til kongeriget, og med hendes fremtrædende og egentlig uvant velskrevne tekster om selvstændighed, girl-power, respekt og attitude, trådte hun permanent frem som fanebærer for den bølge af r&b sangerinder, der efterfølgende er skyller ind over landet.

På Karens tredje udspil fortsætter hun hovedkulds i samme retning som hidtil, med de obligatoriske emner, og den bidske levering. Hun er dog på mange områder rykket videre, for både hendes tekster og producerkæresten Vagn Luvs produktioner virker mere raffinerede end før.

Lydbilledet er drejet over imod den ekstremt populære electro-pop-hop lyd, som alle de største udenlandske kunstnere udnytter sig af i disse dage. Og Vagn Luv gør det egentlig ganske godt. Jeg mener dog, at alle pressens sammenligninger Timbaland-lyden er lige i overkanten. Ingen tvivl om, at han ved hvad der lyder godt og hvad der virker, og så er hans vifte endda ganske bred. “Kan Du Høre Mig?” er sammensat af et smukt klaverspil alene, hvorimod numre som “Elvis”, “Kategori 5″ og hitsinglen “Sækken I Katten” oser langt væk af clubbangere med et twist af, ok – Danjahandz vil jeg gerne gå med til! Der er altså meget at komme efter, og generelt og den musikalske del yderst varieret og lækker, selvom der er enkelte numre her og der, som ikke helt følger standarten.

Karens tekster er som sagt også blevet finpudset. Hun udtalte, at hun før i tiden har haft det med at drukne lytterne i ord og sætninger, så nu har hun forsøgt at skære alt det overflødige af, og det er hun sgu sluppet meget godt fra. Karen er faktisk groft undervurderet som sangskriver, og hendes evner rækker en del længere end de fleste. Selv en radiovenlig hitsingle klæder hun godt på med snedige rim:

“For hendes liv i det fri, ka’ ikk’ blandes med dit tyranni /
Det eneste du igen vil få – at se er sålen på
hendes stiletter fordi /
hun catwalker henover din jalousi”

Og giver man fx nummeret “Den Kolde Krig” en tredje, fjerde og femte gennemlytning, vil man opdage at det er en kærlighedssang opsat af citater fra markante krigs-personligheder. Det er imponerende fundet på, og hun formår på fornemmeste vis at give sangen et stærkere ‘punch’ ved at sammenligne krige med kærlighed. Jeg kan i skrivende stund ikke komme i tanke om andre der kunne have taget dén hjem.

Ingen tvivl om at Karen altså har styr på at flette nogle eminente tekster sammen. Til gengæld er hun lidt for ofte ude for leveringsproblemer. Nogle gange virker det en anelse for påtaget, andre gange lidt for hysterisk. Det ærgerlige er, at hun på numre som den fantastiske “Lås og slå” beviser, at hun sagtens kan synge, i andre tilfælde presser hun bare appelsinen for hårdt, hvilket resulterer i numre som man tager sig selv i at spole forbi.

Stiletto fremstår i sidste ende som et album der bestemt har nogle virkeligt fede numre, men som samtidig består af lidt for mange overanstrengelser og vokale fejlskud. En skam, for når hun er god så er hun dælme’ overlegen, men hendes jeg-finder-mig-ikke-i-noget attitude har det med drukne ordene i lidt for snertende fraseringer og råberi.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter