Den Bedste Rapper i København

Endnu en gang var det blevet tid til at konkurrencen “Den Bedste Rapper” besøgte København, og derfor besluttede jeg mig for at drage af sted mod Støberiet, som skulle lægge rammer til denne begivenhed.
Jeg har det meget ambivalent med denne type arrangementer, da jeg ikke føler man kan vurdere hvem der er enden den bedste rapper, ud fra hvor mange venner han eller hun har kunnet trække med sig på selve aftenen og sådan ender det tit, når afgørelsen falder i kraft af publikumsstemmer.
Jeg valgte dog at rense skallen for forudindtagede holdninger, for at begive mig af sted bevæbnet med godt selskab og højt humør.

Til at starte med vil jeg sige, at det med at kalde Støberiet for et spillested er vist en overvurdering, der vil noget; stedet ligner kantinen på en friskole og gør ikke op for det i plads. Men stedet var godt pakket og folk lod til at være glade.
Niveauet for aftenens kombattanter var meget svingende. Der var ikke rigtig nogen af dem, der havde den samlede pakke. Enten kom de ikke udover scenekanten, rappede dårligt, manglede mikrofonkontrol og ting i den dur. Jeg tror sagtens, at man kunne have skåret deltagerantallet ned til halvdelen af de over tyve deltagere, uden at det ville have gjort andet end at forbedre konkurrencen. På den anden side, så skal man også starte et sted, og der var mange af deltagerne, der har brug for at oparbejde en rutine, derfor håber jeg også, at de bliver ved med at stille op til konkurrencer som denne.
På det tekniske plan, så var lyden ikke noget at råbe hurra for, hvilket skyldtes at Støberiet ikke er et spillested; Men en kommunal café med et PA-anlæg og der var ingen decideret lydmand. Lyden mudrede i det hele taget meget og mange deltagere havde problemer med Cd’er, der hoppede, hvilket tyder på at kvaliteten af CD-afspilleren ikke efterlod plads til begejstring.

Jeg savnede, at der var en dj som spillede mellem de forskellige deltagere, så man lige kunne slappe af et par minutter og på den måde skille de forskellige dilettanter fra hinanden. Men når man har over tyve deltagere, så er det svært at lave hul til pauser, hvis det ikke skulle blive en heldags forestilling. Måske var det også derfor, der ikke var sat nogen gruppe på til at spille i en pause, der som sagt var oplagt at have indover. Det er svært at sige, men da arrangementet var slut var jeg godt nok træt af rap.

Ud af mange deltagere var der måske en håndfuld der udmærkede sig; det skal dog siges at der var mange rappere, som man slet ikke kunne høre og hvis CD’er hoppede, så det var lidt svært at vurdere, men det at være en god rapper betyder også, at man han en backup-CD med, kan finde ud af at prioritere sin energi, så den er stabil gennem hele ens optræden, besidder mikrofonkontrol og mange andre ting.
Dem, som jeg vil fremhæve er; Son Of Sun, der bl.a. leverede et godt medley, hvor han havde samplet Popeye-tema’et; Dreas A, der som en af de eneste havde lavet et nummer til konkurrencen og leverede en stabil fremføring på trods af, at han måtte rappe hele sidste vers acappella; MC Alvarado, der på engelsk leverede en god gang grime og til sidst Balthasar, der med sit syngende flow holdte gang i publikum fra start til slut.
Sidstnævnte, Balthasar, blev også aftenens vinder og kan dermed glæde sig til finalen, hvor han får selskab af MC Alavardo, der gik videre på en anden plads.

Selvom det måske virker som om, at der var mange ting galt, så var det faktisk en god aften og jeg hyggede mig upåklageligt. Men der er stadig masser af plads til begejstring, som der desværre ikke var meget af i denne omgang.
Det er dog tydeligt at folkene bag Den Bedste Rapper har udviklet sig og gerne vil lære af deres tidligere fejltagelser, jeg glæder mig til at se hvordan konkurrencen udvikler sig med tiden.

Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter