Yes, så er det for tredje gang blevet tid til at smutte på Loppen og smide pengene i baren! Denne gang er stilen mere oldschool, med gæsterne Stilen R Profilen, DeePee, Tyde T og KCL. De har allesammen det til fælles at de laver det man ville kalde “oldschool hiphop”, har været i gamet en hel del år, og stadig er igang.
Stilen R Profilen stak første gang deres fjæs frem i dansk rap tilbage i midten af 90′erne, men har i 2007 udgivet den skamroste plade “Metroprofitropolis”.
DeePee er kendt for at have været en del af den legendariske danske rapgruppe Rockers By Choice, der bl.a. lavede klassikere som Engel, Opråb! Til Det Danske Folk og Retro. Han har for nyligt udgivet videoen til sin single Håbet, der blev optaget i New York og blev gæstet af Patrick B og Petter. Albummet, der er blevet udskudt i over et år, har fået navnet “Perspektiv”, og skulle, efter sigende, snart være på gaden. I øvrigt kan man tjekke DeePee og resten af RBC ud en aller aller sidste gang på TV2s “Den Store Klassefest” fredag d. 3. april
Tyde T er også en gammel rotte i gamet, og han har, ligesom de to førnævnte, lige har smidt noget nyt på gaden. Han smed nemlig i oktober sidste år hans første og eneste solouspil, “Lysets Engel”, på gaden, der blev taget godt imod. Ellers er han kendt fra grupper Klart Dér, der lavede tracket “Born 2 Rock”, der fik alle til at rappe med på “Klart Dér er tilbage, ligesom jeg sagde vi ville være, så gør jer klar til at chille-chille”.
Arrangementet går ned lørdag d. 4/4, og du kan komme ind for en flad tyver. Det kræver bare at du tropper op på loppen kl. 21, og er klar på at feste.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…