Nyheder Før den her, skrev vi om:

Oplev Akil The MC og Karen Mukupa på HEAT

I morgen til Rust onsdagsklub HEAT får publikum mulighed for at få to oplevelser til én pris. Udover Akil The MC, tidligere medlem af den legendariske amerikanske hiphop gruppe Jurassic 5, så afholder Karen Mukupa også releaseparty for sin nye plade “Dreamer”, og begge kan opleves for 60 kroner i døren fra kl. 22.

Karen Mukupas releaseparty er første event på onsdagens program. Hun er aktuel med sin nye plade “Dreamer” som udkom d. 16. marts, og vil denne aften spille en minikoncert med sange fra det sidste udspil. Albummet fik fire stjerner i Gaffa. Lytterne kan forvente et miks af reggae, afro latin og hiphop. Karen Mukupa slog i sin tid igennem med No Name Requested sammen med Natasja. Hendes sidste udgivelse var 2nd Base fra 2002.

Derefter bliver det tid til Akil The MC, tidligere medlem af Jurassic 5. Akil The MC kan med rette defineres som en alternativ MC, der adskiller sig fra prototypen på en succesfuld amerikansk rapper anno 2008. Han er således en gift mand igennem 12 år, far til fire og elsker at fotografere i sin fritid.

Akils musik er kendetegnet ved at bære de dyder, som kendetegner Jurassic 5 videre. Det vil sige et tekstunivers, der afspejler gadelivets trængsler og glæder og en musikalsk vinkel med vægt på de skæve minimalistiske beats. Akil the MC kan derfor ses som en bærer af den mere alternative hiphop genre, hvilket man vil få rig mulighed for at opleve denne aften.

Var det også godt for dig?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.