Download og streams Før den her, skrev vi om:

L.O.C. er på den igen

Det er i dag St. Patrick’s Day, og som de fleste nok husker, var det sidste år på denne dag, man kunne erhverve den helt nye L.O.C.-album “Melankolia/XxxCouture”. Albummet er ikke helt nyt længere, men L.O.C. løber stadig sejrsrunder i radioen og på TV.
Albummet blev nemlig et usandsynligt stort hit, og det havde ikke så lidt at gøre med den nye stil der var på albummet. L.O.C. havde nemlig sat sig for at udvide sine musikalske rammer, og udfordre sin kreativitet. Det blev til et dybt, selvransagende album, der lagde fokus på de ti dødssynder, og i øvrigt brugte et element man ellers ikke har set meget til i dansk hiphop – elektro. Etårsdagen bliver nu fejret, med en lækker goodiebag til alle L.O.C.’s fans, den indeholder musikvideoer, wallpapers og meget andet.

Melankolia/XxxCouture blev rost af anmelderne, og L.O.C. blev hyldet af alt fra unge poptøser til hårde hiphoppere. L.O.C. modtog også flere priser, heriblandt to Zulu Awards og tre Danish Music Awards.

Som en lille bonus til alle L.O.C.-fans, og for at fejre denne succes, har Danmarks bedst sælgende rapper nu ugivet en lille goodiebag, der indeholder samtlige musikvideoer fra albummet (XxxCouture, Hvorfor Vil Du Ikk’, Superbia og Bare En Pige), fem wallpapers til PC og mobil, en print-selv plakat, og sidst, men ikke mindst det nye track “Bare En Pige / Just A Girl”, der er indspillet i efteråret sidste år, altså efter albummets udgivelse, sammen med den amerikanske rapper Tech N9ne, som L.O.C. tidligere har udtalt at han har stor respekt for, og gerne ville arbejde sammen med. Dette er altså nu blevet til en fortsættelse til singlen “Bare En Pige”.
I Goodiebaggen er der både en MP3- og ringetoneudgave af dette track. Goodiebaggen kan indtil videre kun erhverves på L.O.C.s egen hjemmeside, og koster sølle 29 kroner. Du kan i øvrigt også lytte til det splinternye track på Mr. O’Connors MySpace.

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.