Den 15. april kl. 20.00 kan Train præsentere en ægte Thug legende på programmet – Ice Cube.
Ice Cube kan sagtens skrive gangster, succesfuld og legende på sit CV. Dette kan han, da han både har været med i gangsta gruppen N.W.A., skabt den anden gangsta gruppe West Side Connestion, udgivet over 10 soloalbums, solgt over 10 millioner plader og sidst, men ikke mindst medvirket i over 25 film.
N.W.A. beviste virkelig hvad de kunne, da de for deres første plade, modtog en guldplade, som den første Straigt-up gangsta gruppe nogensinde. Allerede ved deres anden plade solgte de dobbeltplatin, og det forklarer ganske fint, at Ice Cube har haft en kæmpe indflydelse på gangsta rappen i hele verden.
Sidste gang Danmark kunne opleve Ice Cube var i 2008 i KB Hallen, med Pede B som opvarmning, og både publikum og anmelderne var vilde, gaffa skrev fx: “En garvet entertainer pioneer viste, at han ikke bare startede ‘This Gangsta Shit’, han er også mand for at holde det i live.” Vi håber at han leverer et ligeså fedt show når det nu bliver Jydernes tur til at kaste håndtegn mod Gangsteren.
Billetsalget er allerede i gang, og en billet koster 385 kr. på www.Train.dk
Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…