Events Før den her, skrev vi om:

Fra gaden til Graffitigalleriet

Siden maleren John Andrew Perello, der er bedre kendt som JonOne, begyndte at skrive sit navn på New Yorks toge i 70′erne og 80′erne, er der sket mange ting. Han har f.eks. formået at udstille sine abstrakte graffiti-værker i blandt andet Hong Kong, Paris, Berlin m.fl.. Nu er turen for første gang nogensinde nået til Danmark, hvor JonOne fra d. 15. maj 2009 – 13. juni 2009, udstiller på Graffitigalleriet i København.

JonOne blev født i 1963, og allerede i en tidlig alder begyndte han at interessere sig for graffiti. Mens han hang ud med andre graffitimalere, ledte JonOne efter sin helt egen stil. I modsætning til de andre udviklede hans kunst sig hurtigt, og han begyndte at lade sig inspirere stærkt af farverne og stregerne, der opstod fra toge i fart. Som 20-årig malede JonOne, der da var kendt som “Jazzy Jon”, sammen med den renommerede Futura 2000. De malede abstrakt og fuldstændigt anderledes end andre graffitimalere og de blev hurtigt ansete inden for moderne kunst.
JonOne er inspireret af anerkendte kunstnere som de amerikanske Pollock, De Kooning, Joan Mitchell og Robert Motherwell. De er alle kendte som abstrakt ekspressionistiske malere, og det er præcis hvad JonOne beskriver sig selv som.

På grund af han laver halvt abstrakt kunst og halvt streetart, er JonOne’s stil blevet kaldt en af de mest personlige i sin generation. JonOne, der har helliget sit liv til graffiti, fokuserer på begejstring og bevægelse af farver, i stedet for figurer, som de fleste andre. Derfor er det en ganske særlig udstilling, der snart rammer Danmark, og man kan roligt forvente sig vilde ting.
For lige at opsummere er det altså fra d. 15. maj 2009 – 13. juni 2009 på Graffitigalleriet, som ligger på Vesterbrogade i København, at udstillingen finder sted.

JonOne’s hjemmeside kan man se billeder, film, nyheder og meget andet.

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.