Blæs Bukki-fans og andet godtfolk får nu endelig muligheden for at få ro på abstinenserne; Balstyrko, som består af Blæs Bukki, Ane Trolle og Ormen, holder releaseparty nu på fredag d. 6. marts i Vega.
De tre medlemmer mødtes første gang for tre år siden med det formål at diskutere udgivelsen af et album. Det er således resultatet af årelangt arbejde, man kan forvente til den kommende release fest på Vega Natklub.
Albummet, som bærer titlen “Jagten på Noget”, er blevet til i et lille studie i København samt et sommerhus, som er beliggende ved Vesterhavet. Musikalsk er pladen interessant, fordi konstellationen selvfølgelig har forskellig musikalsk baggrund. Blæs Bukki, som primært er kendt fra Malk De Koijn, Ane Trolle med Trolle//Siebenhaar og Ormen med hiphop/dub duoen Melk. Balstyrko siger selv, at pladen er kendetegnet ved sløve beats, skramlede guitarer og længselsfulde toner flettet ind i reggaens rytmer, som “falder uden for musikbranchens firkantede genrekasser”.
Er man interesseret i at høre mere til Balstyrko, og få en underholdende release party, er det som sagt i Vega Natklub, at det foregår nu på fredag. Der er mulighed for gratis entre, til dem som kommer imellem 23-01, derefter vil prisen være 60 kr. Til gengæld får man også lov til at lyde en hyggelig stemning, som udover Balstyrkos medlemmer, også holdes i gang af Tue Track, Ras Money, Kasper Bjørke og Dj Eif.
Balstyrko har også udgivet en video, som kan ses her.
Læs mere om Balstyrko på Facebook.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…