3 x 12 minutter med D12

I meteorregnen af amerikanske grupper, der efterhånden rammer København, var endnu en stjernes komme blevet varslet. Der er her tale om Detroit-gruppen D12, der har mistet et medlem, Proof, og desuden sjældent har deres frontfigur, Eminem, med på tour. Derfor havde jeg heller ikke de store forventninger til koncerten, da jeg, flankeret af PTA, ramte Pumpehuset for at opleve det beskidte dusin i en ekstra amputeret udgave.

Ca. halvanden time efter at dørene var åbnet trådte jeg ind i Pumpehuset, hvor den Canadiske rapper Classified havde varmet op eller rettere forsøgt på det. Selvom jeg ikke oplevede særlig meget af koncerten, var det jeg hørte og så ikke synderlig opløftende eller inspirerende, det blev heller ikke bedre af at jeg faktisk havde hørt et rygte om at Royce 5′9 skulle varme op.
Nu skulle vi så underholdes af Dj Young Mase, der i en halv time, spillede enkelte vers fra en masse numre, mens han fik publikum til at kaste en, to eller fem fingre i vejret. Selvom han gjorde et godt stykke arbejde, så varede det bare i for lang tid, og det bar meget præg af at D12 ikke en gang var i bygningen, hvilket gjorde at han skulle trække tiden.

En efter en, dukker medlemmerne op på scenen, eller det vil så sige tre medlemmer af D12; Swift, Kuniva og Bizarre. Udover det, havde de rapperen/sangeren Maestro med, der virkelig stod ud med hans udtryk; blazer, butterfly, shuttershades og hanekam. Jeg fattede slet ikke hvad det lige gik ud på, men det fungerede godt med hans tilstedeværelse.
D12, der så ud som om, at de havde et smut forbi fristaden, startede rimelig sløvt ud, især Bizarre var ligbleg og virkede som om, han knap nok kunne bevæge sig. Men som tiden gik, kom der mere og mere smæk på konstellationen, som væltede sig igennem hits på en indstuderet måde, hvor der var lagt jokes ind i mellem numre, hvilket gjorde overgangene jævnt fyldende. Det var nærmest en kombineret teaterforestilling og en hiphopkoncert, hvor man ofte måtte trække på smilebåndet.
Vi fik blandet “glæden” af at se Bizarre i bar overkrop i forbindelse med “Purple Pills” og Swift lege Eminem, mens han dansede boyband-dansen fra “My Band” med et håndklæde over hovedet.

Når jeg tænker tilbage på koncerten, så blev mine lave forventninger gjort til skamme, og det er på trods af at den var bygget op over noget, som jeg hader; megamix-konceptet, hvor man spiller halve numre og løber igennem sættet. Men de gjorde det virkelig godt! Udover det, var det en fornøjelse at opleve en koncert med en amerikansk hiphop-gruppe, som ikke havde en længere rest in peace-session, hvor man hylder Tupac, B.I.G. og andre rappere, som de havde stået bagved i en kø eller hvordan de nu ellers var affilierede. Til gengæld var det en smagfuld og kort respekt til D12’s egen Proof, som de mistede for noget tid siden.
Hvis jeg skal fremhæve mangler, så kunne de godt have spillet et par ekstra numre, hvilket der ville have været belæg for, da jeg savnede at høre “Shit Can Happen” og “Devils Night”. Men det gjorde egentlig ikke noget, koncerten varede omkring 45min og underholdningsværdien var i top.

Efter koncerten var det autograf-skrivning ved merchandiceboden, som stod ved indgang og det fremmødte publikum strømmede dernede for lige at købe en dims og få noget tusch på den. Det kunne jeg sgu ikke lige overskue at være en del af, men når man er teenage-fan, hvilket 90% af publikum var, så står man gerne i kø for den slags.

Jeg synes i øvrigt at reklamen for arrangementet kunne have meget bedre eller mere markant, så der var dukket flere folk op, for D12 fortjente at spille for et større publikum og ikke halvt fyldt sal. Men jeg er sikker på, at dem som var til koncerten havde en god oplevelse.

På falderebet skal der lige lyde en tak til PTA for godt selskab og til Christian Hjorth for lån af billeder.

Var det også godt for dig? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter