Tjekkede rim og utjekket rækkefølge i Vega

Det var næppe til at se for menigmand denne kolde vintertirsdag på Vesterbro, at der skulle ske noget specielt. Dette forhold var meget sigende for aftenens koncert “Check The Rhyme”, som ramte Vega d. 10. februar 2009. Klassiske hiphop navne som Tha Liks/Alkaholiks, Lords of The Underground og The Beatnuts kan få de fleste hiphop fanatikere til at åbne øjnene. Men netop også udelukkende fanatikernes, fordi de netop er hvad de er.

For udenforstående er det navne, hvor man måske svagt kan huske enkelte sange, deriblandt nok primært J-Lo’s meget poppede udgave at Beatnuts hittet “Watch Out Now”. Publikumsmassen var kort sagt bestående af en solid blanding af hiphoppere med erfarne øre og store forventninger. Og blev de så indfriet? Ja, vil mit korte svar være, men dog med problemer med at hive publikum – udover dem på den forreste række – med ind i festen. Dette gjorde alt i alt “Check The Rhyme” til en udmærket koncertoplevelse, men heller ikke mere end det.
Det virkede dog mere som om, at den middelmådige publikumsstemning faktisk skyldtes, at det var tirsdag, end bandpræstationer i sig selv.
Klokken lidt i 21 var første navn klar til at gå på scenen; Tha Liks, eller Alkaholiks, som de bedre var kendt i de glade 90′ere. Allerede her slog en undren én; er det ikke umådelig sent at sende første navn på scenen, når hele FEM grupper skal på? Nuvel, Tue Track skulle jo også have tid til at vende et par plader. Tha Liks entrerede scenen i høj stemning og med tydeligt intentioner om at tænde godt op i festen – det er givetvis deres evne til at gøre netop dette, som gjorde, at de var blevet udvalg til at være første navn på scenen.
I begyndelsen virkede westcoast rapperne da heller videre ikke imponeret over publikums involvering i, hvad der foregik på scenen. Det fik de dog hurtigt ændret ved hjælp af en række gedigne festnumre. Først spillede de “Party ya ass off”, hvilket fik pulsen godt op hos publikum, og da det efterfølgende blev fulgt op af klassikere som “Alkaholik”, fra Xzibitz “Restless” plade, var publikum helt på. Liks miksede showet op med en række originale – og vovede – gimmicks under numrene såsom at give den ene mikrofon til publikum under omkvædene, så de kunne synge dem. Endvidere gav de nogle lokale drenge, de havde mødt på Christiania, chancen for at komme op og breake på scenen, hvilket også var en underholdende pause, uden at fylde for meget af tiden.
I sidste del af settet blev der skruet op for “hvil i fred”-hymnen, som for Liks’ vedkommende gik ud til Ol’ Dirty Bastard. Derefter røg det over i den klassiske anekdote med at hive piger op på scenen. Kort sagt; klassiske og meget forudsigelige små publikums gimmick til en hiphop koncert. Efterfølgende spillede gruppen deres muligvis største klassiker “Only When Im Drunk”. Alt i alt, så leverede Tha Liks varen. Det var meget klassisk i sceneshow og udstråling, men publikum fik hvad de kom for, dog måske med en undren over, at gruppens vel største klassiker – “Aww Shit!” ikke blev spillet.
Efter en kort pause var det tid til de gamle drenge fra Lords Of The Underground, som dog så alt andet end gamle ud med pumpede overkroppe og ungdommelig påklædning. Gruppen er klassisk set kendt for stor energi og tossede udråb, hvilket også blev leveret i fuld favør. Tosserierne startede nærmest allerede før musikken, hvor gruppen var ved at komme i intern kamp med en fra publikum, der så vidt det blev forstået, fik en mikrofon i hovedet. Nok om det; Gruppens store fordel består som sådan i, at de har en fantastisk synergi imellem sig, og formår at gå på scenen som to rappere, der netop fungerer som en enhed og ikke blot som to rappere, der bare skiftevis tager et vers hver for sig. Det sås eksempelvis i den pudsige “stammedans” der blev opført undervejs. Stemningen var især høj under “Here Come The Lords” og “Psycho”. Settet blev kombineret af et udmærket fungerende dj mix, og 22.40 var gruppen så ude. På dette tidspunkt slog tanken atter en, at arrangementet virkede presset på tiden.
Måske af denne grund var Beatnuts sat ind som gruppe nummer tre. I forhold til rækkefølgen virkede det i hvert fald underligt, at the Nuts – som vel må ses som en af de største af aftenens grupper – ikke er afslutningsnavn eller i hvert fald spiller før et navn som PARIS. Undertegnede ser klart Beatnuts som aftenens bedste musikalske oplevelse, og især Juju var en fornøjelse at opleve med sin sikre flowkontrol og kontrollerede hardcore stemme. Beatnuts virkede i første omgang som om, at de ville snyde publikum for føromtalte “Watch Out Now”, da de i starten af settet spillede et par sekunder af nummeret, men cuttede med ordene “We ain’t gettin’ paid enough to play that”. Det vidste sig dog at være en gimmick, da nummeret blev spillet senere i settet. Det er desuden værd at bemærke, at The Liks tilsyneladende ikke havde fået nok at scenelivet, i hvert fald væltede Tash rundt både foran og bagved scenen under det meste af Beatnuts tid på scenen.

Derefter var det tid til Jeru The Damaja. Her virkede det særligt interessant, at rapperen tilsyneladende har en god dansk fanskare, i hvert fald kom pludselig en større mængde publikum op foran scenen, og begyndte glædeligt at rappe med på de forskellige numre. Jerus show som sådan var udmærket – varen blev leveret og de klassiske tiltag med at inddrage publikum i omkvædet var i brug. Dog virkede Jeru en anelse bitter på publikums indlevelse i arrangementet, hvilket bl.a. resulterede i, at han gentagne gange spurgte, om de gerne ville have, at han skulle tage hjem, så de kunne komme i seng. Det ænder dog ikke ved at især “El Presidente” blev fremført energisk og at publikum virkede godt med.

Klokken var nu 0.15, og allerede sekunder efter Jeru The Damaja havde sagt tak for i dag, stod det klart, at en stor del af publikum ikke havde tænkt sig at blive til aftenens sidste navn, PARIS. Set i det lys virker det fuldstændigt hul i hovedet at lade den mindst kendte af aftenens rappere gå på til sidst; hvorfor giver man ikke PARIS en halv times opvarmning i starten af showet hvor salen da er fuld af forventende publikum frem for at lade ham lukke arrangementet for de få mennesker, der nu engang blev tilbage?
Alt i alt var “Check The Rhyme” et udmærket aften, hvor især Tha Liks og Lords Of The Undergrounds energiske sceneoptrædender og Beatnuts stilsikre leveringer gav kredit for pengene. Publikum var dog en svær nød at hive op, og det meget pressede tidsskema og en halvmuggen attitude fra Jeru plus en komplet fejlplacering af PARIS hjalp absolut ikke på det.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter