På Templet med tatar og et par flade sko

Dybfrosne efter en kold tur i snestorm ankom vi til Templet i Lyngby, som jo ofte har lagt rammerne om mangt et vellykket hip hop jam. Denne aften var det crewet LUAP (Lige ud af Posen), der havde inviteret Lyngby plus opland til fest. Udover LUAP, som består af Concept, Fosta, Smeden og RedEyez, talte programmet også optrædener af Loke Deph og hovednavnet Jeppe Rapp.

Alt i alt et line up der ikke kan gå helt galt, og det er da også med den største sindsro at WOTS.dk’s reportere gik i baren efter en øl. Aftenens konferencier var Smeden, som præsenterede første skud på settet, LUAP. Godt placeret halvvejs bag Templets evindeligt irriterende stolpe, (den der er placeret ca. en halv meter foran scenen), havde vi godt udsyn og en overraskende god lyd. Noget af det mest iøjefaldende ved LUAP må siges at være det brede repertoire, på både engelsk og dansk, som jo nok skyldtes firkløverkonstellationen. Rent teknisk var LUAP velkontrollerede og gode MC’s, men på trods af at repertoiret spændte bredt fra gandjahyldester til 2750 represents bangere, så nåede de ikke rigtig ud over scenekanten – og der var lidt langt mellem de opstrakte arme.
Omvendt må man sige, at Loke Deph med backup imponerede i en helt anden retning, end man havde forventet. Visse kan givetvis huske ham fra DM I Børnerap, og set i dét henseende, var dét man havde forventet absolut ikke, hvad man fik. Faktisk var undertegnede så positivt overrasket over Loke Dephs stil, at jeg næsten glemte at tage noter til denne del af artiklen. Ved første gennemlytning mindede numrene mest om en omgang “cirkusrap.” Men lidt efter lidt vænnede man sig til stilen og opdagede de små lyriske genistreger, i form af leg med sproget, der gemte sig i numrene. Genistreger, som det ikke lod til, at resten af publikum lagde mærke til, for der blev mere og mere plads foran scenen. Loke Deph virker som en ydmyg men selvsikker rapper, der absolut godt ved at hans numre holder, og det var en nydelse at høre en rapper fyre linjer af som “Drengene er derhjemme og de laver tatar” og “Jeg står op, går på job, kommer hjem og så DØR jeg”.
Det kan godt være, at begge reportere var nemme at imponere med et cirkusorgel og rim om råt kød, men jeg må sige, at aftenens hovednavn Jeppe Rapp havde svært ved at få mig væk fra barstolene i den bagerste ende af Templet. Dette er sagt, selvom jeg personligt kan lide næsten alt, hvad der rører sig hos TABU. Der kan ikke sås nogen som helst tvivl om Jeppe Rapps tekniske kunnen og at gutten har noget på hjerte, men showet virkede en kende monotont og som noget, der egentlig bare skulle overstås. Muligvis af samme grund forsvandt publikum, der i starten af showet virkede tændte og var helt oppe ved scenen for at tjekke aftenens hovednavn, stille og roligt ned bagerst i lokalet, hvor den lokale hyggesnak stortrivedes.
Jeppe Rapp svingede imellem at spille nye numre fra den anmelderroste plade “Ikk’ Uden Mig”, såvel som gamle numre, så repertoiremæssigt set, var hans nummerliste bred nok. Der manglede bare den gnist, der gør, at man som publikum føler, at nu er det aftenens hovednavn, vi er i gang med. Nuvel, publikum i sig selv var sløje det meste af aftenen, og jeg tror stort set alle aftenens kunstnere nåede at kommentere, at “der vidst ikke er så meget gang i jer i aften, Lyngby”, og dette har givetvis også været demotiverende for Jeppe Rapp, og dermed var den onde cirkel af demotiveret publikum og rapper sluttet. Det skal dog nævnes, at det trods alt lykkedes Jeppe Rapp at få to par sko i luften under “Ikk’ Bare Et Par Sko”.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter