Under huden på K-Liir

I 2006 stod K-Liir for første gang på helt egne ben med sin ”Epen Før Epen”. Han nåede med nød og næppe at smide en plade på gaden i 2008 og sætte sit fodaftryk i den danske rapkultur. Med Under Den Elektriske Stjernehimmel prøvede han grænser af med rap, som havde en elektronisk vibe. Jeg satte ham i stævne for at høre hvad der egentlig gemmer sig under den elektriske stjernehimmel.

K-Liir er en mand af holdninger, og en mand, der gerne lader sig influere af andre stilarter og genrer. På ”Under Den Elektriske Stjernehimmel” har inspirationskilderne typisk kommet fra det elektroniske og pladeselskaber som Warp, NinjaTune og Big Dada – en ambient stil som er down tempo blandet op med alternativt hip-hop. Omkring den nye plade udtaler han selv; “Jeg mener, jeg på EP’en har fundet ind til kernen af, hvordan jeg gerne vil lyde. Det vil jeg så bruge fremtiden på at udvikle, så meget jeg kan. Pladen formede sig hen ad vejen. Jeg var utrolig glad i processen, fordi jeg i højere grad end tidligere, mente jeg lavede det, jeg selv kunne føle.”

Det er altid spændende når man i hiphop prøver at tænke nyt – gå andre veje end den sikre. Men det er ikke kun de elektroniske musikgenrer han ligger vægt på. I filmens verden har han fundet stilen til at få sit budskabet ud. David Lynch er en amerikansk instruktør og manuskriptforfatter, hvis film er meget fragmenterede, og der er ikke en gennemgående narrativ struktur, eller historie man kan følge. “Det er den stil, jeg er lidt inspireret af. Det jeg gerne vil sige på pladen, handler om hvordan jeg følte på et bestemt tidspunkt. Det har jeg prøvet at indkapsle så godt jeg kunne. Men det handler om at have det skidt, selvom man godt ved man burde være glad. Derudover handler det om at leve i sin egen verden, alt imens samfundet suser forbi med 110 i timen, og man vil gerne, men man kan ikke lave en skid.“

At ”Under Den Elektriske Stjernehimmel” kun er udkommet på vinyl og mp3, er ikke en tilfældighed. Det er det jyske pladeselskab Idiotsikker Recz, som har stået bag EP’en. “Jeg mener selv, at den bedste måde at lytte til musik er vinyl. Jeg samler selv på vinyl og vil til hver en tid foretrække dette medie. Med hensyn til, at den ikke kom på cd, så mente vi ligeså godt, vi kunne spare udgiften til materialet væk og udgive den på mp3. Så kan man jo selv brænde den, hvis man har lyst. Cd’en er et døende medie, så jeg tror også denne udgivelsesform vil præge fremtiden. Ihvertfald for de uafhængige undergrundsselskaber.“
Udover rappen er det også bøgerne, der trykker. Til dagligt læser K-Liir Dansk og Medievidenskab, og i fritiden går det meste af tiden med at læse bøger – en anden af K-Liirs inspirationskilder. “Jeg er meget optaget af en masse teori og filosofi. Jeg interesserer mig meget for den franske poststrukturalisme, som er en meget meningsskeptisk tanketradition. Derudover kan jeg godt lide Phillip K. Dick, som blandt andet har skrevet den bog, som filmen Bladerunner er bygget op omkring. Jeg kan godt lide den tyske forfatter Thomas Mann, der har skrevet Dr. Faustus, og af nyere ting kan jeg godt lide Haruki Murakami og Jonathem Lethem. Jeg er desuden også stor Steinbeck fan. Så der er sgu rigtigt mange. Hehe. Nå, jo George Orwell er også en klar favorit, og Asamov.“
Efter samtalen har K-Liir efterladt mig med indtrykket af en sympatisk fyr, der stadig har en del på hjertet og hjernen som han kan dele ud af. Om K-Liir kaster endnu en plade fra sig, eller måske en bog, ved kun fremtiden.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter