Det er en udbredt sandhed, at hiphopmusikken både i dansk og international kontekst har udviklet sig i to retninger. Udover den flow og rytmefokuserede rap, som ofte fokuserer på det catchy hook og det fængende omkvæd, er der skudt et bredt udbud af intellektuelle politiske rappere op, som fokuserer på lyrisk dybde og debatskabende sange. Er man til sidstnævnte, kan man næppe have undgået også at støde på navnet Vakili, som sammen med navne som Organiseret Riminalitet, AndyOp og Revoltage har markeret sig indenfor hiphop med en politisk vinkel.
Historien om Vakili er i sig selv ganske interessant og anderledes.
Den 22-årige rapper med det fulde navn Babak Vakili har med sin baggrund som indvandrer, hjemstavn på Nørrebro, titlen Stud. Scient. Pol og aktiv i foreningsliv, mange sider af sig selv at spille på som menneske, hvilket også gør ham til en kunstner, der netop er – og kan – mere end én ting. Ved første øjekast virker rollen som indvandrer som den indlysende rolle at påtage sig. Dette er den unge rapper dog helt bevidst om kan være en faldgrube.
“Før i tiden plejede jeg at lave rap, der var meget fokuseret på indvandrerproblemer, såsom integration, vold, kriminalitet og så videre. Men det, at man udelukkende definerer sig selv som indvandrer, betyder også, at man ikke kan profilere sig på at være andet. Så når en indvandrer profilerer sig på at “jeg er indvandrer og rapper og derfor skal i lytte til mig” så har man allerede taget det første skridt på vejen til at sætte sig selv i bås.”
Vakili er nu pladeaktuel med sin anden EP, der bærer titlen “Når Alt Kommer til Alt”. EP-projektet er blevet til med Vakili og hans producer Mezian som de to primære drivkræfter. De to har samarbejdet med Bazar Music Shop, et integrationsforetagende på Nørrebro. Det er Mezian, der har produceret hele EP’en, og udover ham og Vakili medvirker en af Vakilis studiekammerater, Kris, på guitar bl.a. på titelnummeret. Udover lægger DJ Phil samtlige cuts på pladen. Og målet med pladen er som sådan ganske klart for Vakili:
“Målet er at få den ud og blive taget alvorligt. Pladesalget i sig selv er ikke det vigtige – det vigtige er mere at den kommer ud til mange, for derigennem at blive taget seriøst. “
Tidligere har Vakili arbejdet sammen med bl.a. Kartellet rapperne Fantomet og Tempo Bang. At der på det nye projekt udelukkende fokuseres på arbejdet imellem ham og Mezian betyder dog ikke, at der er kold luft imellem drengene – tværtimod:
“Jeg snakker stadigvæk meget sammen med Fantomet, og vi har også lavet et par numre sammen, og Tempo Bang, som har været i Sydamerika, snakker jeg også med. Så jeg snakker stadigvæk med dem, men EP’en ville jeg gerne have som et soloprojekt, også netop fordi, at det netop ikke er et album.”
Hører man de forskellige numre, der også kan høres på Vakilis Myspace, vil man næppe kunne undgå at bemærke, hvorledes dels de politiske og dels de følelsesnære numre spiller en stor rolle. Herunder er også den gensidige respekt og forståelse mennesker imellem et tema for Vakili, hvilket nummeret “Se Mig i Øjnene” vidner om. Samspillet imellem de forskellige komponenter er da også gennemtænkt fra Vakilis side, som gerne uddyber lidt nærmere for læserne, hvad han mener med titlen “Når alt kommer til alt”:
“Jeg synes det var et utrolig sigende begreb for pladen. Det mindede mig lidt om Gangstarrs ‘Moment Of Truth’. Det henviser til at når alt kommer til alt – når alt bling bling og komplekser er væk, og vi står og kigger os selv i øjnene – så er det kernen, der er tilbage. Meningen med nummeret er kort sagt, at når alt kommer til alt, er vi mennesker og ikke noget andet, og ingen er mere værd end andre. “
Man skal da heller ikke tage fejl af, at Vakilis baggrund som Stud. Scient. pol. har haft betydning for hans udvikling af pladen. Vakili har således brugt samfundsteoretikere som Foucault og Marx som teoretisk baggrund til udviklingen af de tankestrømme og ideer, som går igen over EP’en. Ens umiddelbare frygt i en sådan sammenhæng kan selvfølgelig være, om man med et sådan udgangspunkt kommer til at nå en bestemt gruppe lyttere, der netop kender og ivrigt læser de store samfundsteoretikere. Det er dog ikke noget Vakili selv er bange for skal ske:
“Jeg prøver ikke at fremmedgøre nogen ved at bruge alle mulige kæmpe ord. De grundlæggende overvejelser, jeg har gjort mig om pladen har været meget komplekse og bunder i noget avancerede samfundsteorier. Men det er jo ikke noget, som eksplicit kommer til udtryk. Selvfølgelig vil folk, der er godt inde i Foucault, kunne nikke genkendende til det i musikken. Men det tror jeg også, at dem som aldrig kommer til at høre ham, vil kunne gøre. Så de folk der ikke kender teorien bag, vil stadigvæk kunne nikke genkendende til de ting, som jeg siger. Eksempelvis på “Som ingen anden”, hvor jeg har prøvet at gøre mig nogen bagvedliggende tanker om, hvad det egentlig vil sige at være forelsket. Og det tror jeg, alle kan relatere til.”
Vakilis uddannelsesmæssige baggrund giver, ifølge ham selv, også en force. Han har således fået en base for at komme ud og spille i andre sammenhænge end rene hiphop jams, og har, som før nævnt, også båret grobund for et produktivt arbejde med en studiekammerat. Alligevel er der dog ikke tvivl om, at Vakilis situation givetvis adskiller sig fra andre rappere, for hvem den eventuelle succes med musikken kan virke som en motoriserende kraft, der driver en væk fra afgrunden. Vakili virker dog også ganske bevidst om sin situation og hvilken betydning den har for hans rolle som rapper:
“Jeg ved godt, at hvis jeg ikke rapper, så ender jeg ikke med at skulle sælge crack. Jeg skal nok klare mig selv, hvis jeg ikke kommer til at tjene store penge på musik. Nu synes jeg ikke, at man skal dømme andre, men jeg tror, at der er mange, der tænker, at hvis de må gøre rappen til deres levevej og få brød på bordet, så må de også gå på kompromis med nogen ting. Og det er måske også et udtryk for, at de har brugt lang tid af deres liv på at få det med musikken op at køre. Men jeg er jo bare glad for at være heldig nok til at have flere muligheder. Viden er jo godt, og jeg håber da at det kan ses på pladen, at jeg har brugt det til at reflektere over de ting, som jeg siger. “
Kigger man ud af Vakilis vindue, kan det ikke undre én, at miljøet er en stor drivkraft i udviklingen af den politiske rap, som har været udbredt på Nørrebro. På den modsatte side er Assistens Kirkegården sprayet til med diverse politiske budskaber, nedenfor er Nørrebrogades affaldskurve dekoreret med politiske plakater, og der er kun et stenkast op til den famøse adresse Jagtvej 69. At miljøet også er inspirerende for udviklingen af den politiske rap, er dog heller ikke en tanke, der forekommer den unge rapper fjern.
“Der er jo mange gode politiske grupper herhjemme, bl.a. Guldgruppen, som er sindssygt svedige. Nørrebro har jo den her kombination af både at være et meget multikulturelt og intellektuelt sted. Og det kombineret med en masse politiske strømninger gør det til et arnested for politisk rap.”
For Vakili selv er fokus dog først og fremmest lagt på at lave politisk rap med ham selv i fokus, og han kan derfor ikke se, at han kunne finde på at blive del af et gruppeprojekt og derigennem udøve den politiske rap:
“At være med i en gruppe, svarer jo lidt til at være i et kærlighedsforhold. Man skal kende den anden person inderligt, før man kan binde sig Man skal kæmpe for det og man skal ville det. Og man skal tænke på hvordan personen er, og hvad personens mål er og holde øje med om personen ændrer sig. Jeg ligger jo personligt meget vægt på det lyriske. Og derfor er det svært for mig at binde mig til en anden, medmindre jeg ville føle, at vi er på ens niveau og samtidig har lyst til at gå i den samme retning.”
Fremtiden selv ligger således i Vakilis hænder. Han afviser da heller ikke på nogen måde, at man i fremtiden vil kunne opleve en plade fra hans side af. Det har allerede været oppe at vende med produceren Mezian, at hvis de rigtige omstændigheder i forhold til studiemuligheder og så videre byder sig, så slår drengene til. WOTS.dk holder selvfølgelig løbende øje med udviklingen.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…