For godt et års tid siden lukkede Got Jamn til mange folks skuffelse. Ud af de 6 arrangører var der ingen der havde såkaldt drive til at være primus motor længere, og oveni købet mistede de deres kommunale tilskud. På Paramount i Roskilde havde der været godt gang i den til Got Jamn i mange år, med variation fra en gang om måneden til hver 14. dag, og de er kendt for at holde det ren undergrund og give nye grupper chancen for at spille. Gennem årene har Got Jamn præsenteret fede undergrundskunstnere som bl.a. Static & Nat Ill, Clemens, Pede b, Kasper Spez, Wild Child, J-Ro, Icon The Mic King og mange flere! For dem der aldrig har hørt om det, har nu fået serveret en klump data, og for Got Jamn elskerene har de måske fået vækket et minde om gode tider.
Men fortvivl ikke, for formålet med alt dette er, at den gode nyhed skal frem. Got Jamn vender tilbage, og det er med knald på! Folkene bag eventet har nu slået sig sammen til et Reunion jam, for igen at feste i Roskilde. For første gang i lang tid, åbner dørene igen på Paramount, Eriksvej 40, 4000 Roskilde, fredag d. 13. februar kl. 20.00. Det vil (as old times) koste 50 kr. i døren, og for den kan du komme i godt selskab med bl.a. M-Cnatet, Hvert Aspekt, Dialekten, DeVers, Kieff & FtildetK, DJ 12Thomas, DJ 30 og F.I.K. Om Got Jamn vil køre som gamle dage igen er ikke fastlagt, men de håber på at give den op til 4-5 jams i løbet af det nye år.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…