Events Før den her, skrev vi om:

DUBCNN inviterer til fest

Efter at den første udgave af det nye danske hip hop magasin DUBCNN ramte gaden for en lille uge siden, er det helt på sin plads at fejre udgivelsen med et storstilet releaseparty.
Hele seancen går ned på Kontoret, Enghavevej 40, torsdag den 11. december, og aftenen vil byde på lidt af hvert. Fra kl. 21 hvor dørene bliver slået op, vil du bl.a. kunne opleve optrædener af Jøden & Johnny Hefty samt albumaktuelle J-Spliff, der alle er medvirkende i første udgave af bladet.
Derudover vil den faste klummeskribent Unnar “U-Manden” Theodorsson give smagsprøver på sit komiske talent i form af en omgang stand-up.

Som ekstra bonus er der Guld Tuborg til de hurtige, og et gratis eksemplar af DUBCNN #1 til alle der dukker op.
Releaseparty’et varer til kl. 24, hvorefter DJ Nut & DJ Matightazz tager over og giver den fuld skrue på pladespillerne. Dermed er der garanti for fest til langt ud på natten, så denne lille fredag går nok ikke hen og bliver helt appelsinfri.
Så kom og vær med til at fejre at vi som læsere atter engang har fornøjelsen af et gratis hip hop magasin af høj standard.

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.