Nyheder Før den her, skrev vi om:

Se Kon:trasts nye single

Klubhopperne i Kon:trast har et nyt album på vej, og førstesinglen fra det kommende album hedder “Tik Tik Tak”. Videoen er skudt i hjertet af Københavns natteliv, hvor neonlyset blænder og lamperne blinker. Nummeret er en pop/dance-inspireret sag, hvor der er skruet godt op for auto-tunen i omkvædet og det gode humør med højt tempo i rappen. Kon:trast har på tidligere udgivelser arbejdet sammen med bl.a. Madness 4 Real, så selvom de er et nyt navn, er der også adgang til mere rutinerede kræfter, og mon ikke den nye single her sætter gang i et dansegulv eller to?

Singlen, der originalt er produceret af eLab Productions og Struglaz, indeholder også remixes fra flere solide undergrundsnavne i remix-genren: James Kayn, Klumpe K og Svenstrup & Vendelboe. Den er indtil videre udelukkende tilgængelig hos TDC Musik og via drengenes egen hjemmeside.

Start en cypher?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.