Pede B er klar med andet udspil fra albummet Stadig Beskidt. Det drejer sig om nummeret Superstar, der bliver gæstet af legendariske Per V. Videoen er lige blevet færdig, og på lørdag den 8. november, inviterer Pede B og crewet til premiere. Det går ned klokken 20.00 på Skt. Hans Torv ved Café Funkes i København, hvor Run For Cover-drengene byder på lidt til ganen. Alt lige fra børnebørn til oldemødre er inviteret, da der ingen aldersbegrænsning er.
I videoen medvirker blandt andet L.O.C., Bai-D og Lizzie. Hovedrollen bliver i denne omgang indtaget af Sebastian Jessen, som man nok kender fra filmen Rich Kids, hvor han lever et liv i overhalingsbanen med vold, sprut, stoffer og sex. Som bonus har beskidte Pede B lagt en part 2 af første singlen Mørket Falder På online på myspace.
Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter





Ingen kommentarer endnu…