MixToVerdener er et klassisk/rytmisk projekt som Martin Buck fra bandbase.dk har fået idéen til. Det går ud på at der bliver mixet klassikere som Beethoven og Stravinskij med nyt musik, så den såkaldte mp3-generation bliver introduceret for klassisk musik. Til DR har Martin Buck udtalt: “Med sitet mixtoverdener.dk får vi forhåbentlig en masse nye originale værker, og et nyt publikum til den klassiske musik – et publikum der kan dele musikken med deres venner via mp3.”
Fra i morgen af kan man selv gå ind på mixtoverdener.dk, og lave et mix af de samples der bliver udvalgt og oploadet af en jury, der indeholder blandt andre den dygtige DJ Noize, Katrine Ring og komponisten Karl Aage Rasmussen. Der vil blandt andet komme samples med Ufo Yepha og Carpark North, Beethoven og Mahler. Hver måned vil der blive offentliggjort et nyt værk samt et nyt mix, som en kendt person har lavet; I år vil Niarn og Magtens Korridorer være blandt dem der laver deres version af en klassiker.
Startskudet lyder, som før skrevet, i morgen, og hvis man ikke selv har lyst til at udfordre diverse stjerner og venner, så kan man også bare tage en lytter til de andres versioner.
Du kan læse mere om MixToVerdener her, og høre Lise Westzynthius’ mix af Tjajkovskijs symfoni nr. 5.Desuden ligger der to reklamer/teasere for projektet på YouTube hvor man kan se juryen diskutere deres samples, og komme med kommentarer som: “Det går for langsomt” – “Det er der ingen fremtid i” – “Der er en indbygget loop-funktion i min hjerne” og ikke mindst: “Det er en fornøjelse at sidde her og yderligere banke hul i hele min skabergerning”.
Teaser #1: Fagre nye verden.Teaser #2: Den klassiske lydbank?Du kan også se Danske Bank-reklamen fra tv med Dj Noize og DJ Static, hvor de mixer de to verdener lige her.
God fornøjelse!
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…