En ligegyldig gennemgang af klassikere

Det kan tit være meget mærkeligt at tage til en koncert på en søndag og denne koncert skulle vise sig at være mindste lige så mærkelig som man kunne forvente. Rygtet siger at Nas går på til tiden! Noget alternativ oplevelse for et dansk hiphop publikum der tit har ventet flere timer på at en udenlandsk gruppe rammer scenen. Jeg havde derfor valgt at troppe op i god tid, så jeg ikke skulle gå glip af noget når nu det langt om længe var lykkedes mig at skulle se Nas.

Derfor er det med stor undren at jeg træder ind i Amager Bio, hvor der stille og roligt er begyndt at dukke publikum op, for at opdage at der er stille som graven. Den er god nok, der er ingen DJ på som lige flipper rundt i Serato, så folk lige kan komme i stemning inden koncerten. Til gengæld spilles der afdæmpet folkemusik af en eller anden art inde i salen der forsætter i laaang tid indtil den kære Pelle Bombholm donerer sin Ipod til lydmanden, så vi kan få varmet ørerne op til lyden af Biggies klassiske “Ready To Die”-album.
Ca. halvanden time efter at dørene er åbnet, træder Dj Green Lantern ind på scenen og prøver at få folk til at sige med på noget som jeg og store dele af publikum tilsyneladende ikke fattede hvad var. Beatet til N.I.G.G.E.R. går på og Nas bevæger sig majestætisk frem på scenen og begynder at fremføre nummeret. Det tegnede godt.
Men godt skulle det ikke gå. Nas galoperer gennem numrene i sættet i et ellers fremragende samarbejde med Green Lantern, dog uden videre passion eller synderlig kontakt med publikum, der kun får rapperens opmærksomhed, når der skal skråles med på div. klassikeres omkvæd. Jeg ser til med undren mens det mere og mere går op for mig at Nas virkelig mangler en backup-rapper, der kan samle alle de halve linjer op som han enten ikke har luft til eller bare ikke gider at rappe. Der er et sørgeligt syn, da jeg har store forventninger, på trods af at jeg faktisk havde tonet dem meget ned.
Når man ser bort fra de her ting, så var det fedt at se Nas hive det ene lækre nummer efter det andet ud af ærmet. Men alt andet ville også have været mærkeligt.
Nas stopper sættet og siger noget i retning af “Jeg har så mange numre som jeg gerne ville spille for jer, der er så meget at vælge i mellem“. To numre senere takker han af for denne gang. Green Lantern kaster alt hvad der nu en gang står på scenen ud til publikum. Jeg ved ikke rigtig hvad de skulle bruge den flaske vand til, men der var sikkert nogen der blev glad for den.
Amager Bio’s personale begynder straks efter at feje salen og smide folk ud af salen på yderst uhøflig manér. Da jeg har fået min jakke og taske forlader jeg Amager Bio med en følelse af at jeg er glad for at jeg ikke betalte i omegnen af 400 kr for at se Nas spille en times umotiveret gennemgang af hans ellers vilde repertoire. Men egentlig havde jeg ikke forventet mere, det er bare trist at han kun levede op til mine laveste forventninger, der nærmest havde forberedt mig på en skuffelse. Endnu en gang kom en amerikansk rapper til Danmark for at suge hiphop-publikummet for penge, fylde dem ind på sin konto for ikke rigtig at give noget tilbage. Det er ved at være reglen fremfor undtagelsen, og hvis nogen dræber hiphop, så er det sgu folk som Nas, der er ligeglade med deres publikum.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter