Events Før den her, skrev vi om:

Den elektriske himmelstormer holder fest

Den 25-årige århusianske Nicholai Friis Pedersen, bedre kendt som K-Liir er nu ved at udgive sin 2. EP, med titlen ”Under Den Elektriske Stjernehimmel”. Han har tidligere arbejdet sammen med bl.a. Ham Den Lange, Jøden, Latex Lax, Kejser A, Bobby H, Stefan P.

I forbindelse med udgivelsen af K-Liirs ”Under Den Elektriske Stjernehimmel” vil der blive holdt et releaseparty, fredag den 12. december på Studenterhus Århus, Nordhavnsgade 1.

Dørene åbner kl. 20, og entréen er gratis! Udover K-Liir, der vil spille med liveband, med backup fra Raller Med Lågen, Lax og DJ FMD, vil der også være liverap og musik fra Alcazar Alliancen der består af Damp og Lau, Inspired, Mejeriet og Boom Quips denne aften kun med Ian Isaak.

Musikken på EP’en er en blanding af elektronica og hiphop, derfor er der også valgt livebands, der er i samme to kategorier til at spille til release-partyet. Der er også mulighed for at købe EP’en både som MP3 (hvor man vil få en download kode tilsendt) og som vinyl.

Vi har tidligere skrevet om K-Liir’s EP-projekt her

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.