Afslutningen på Upfronts Urban Tour

Endelig var det blevet tid til, at Upfronts Urban Tour kom forbi København. Menuen har hele tournéen igennem stået på Kinski, Patrick B og live-duoen Strøm & AndyOp; en konstellation der tilsammen repræsenterer et bredt udsnit af det kvalitetsorienterede danske rap anno 2008. Men arrangementet havde alligevel hårde odds imod sig, da det var Onsdag, og der var adskillige andre nævneværdige hiphop-arrangementer i byen på denne aften. Men det behøvede jo ikke ødelægge showet for dem, der var mødt op på The Rock i indre København.

De lokale warm-up acts denne aften hed Tha Usual Suspectz og Kammertonen. Førstnævnte lagde fint ud med engelsksproget rap med hårde boom bap trommer, tunge basslines og reggae-inspirerede hooks. Det virkede aldrig inspireret nok til at man var helt oppe og ringe, selvom de absolut havde deres gode og charmerende sider. Til gengæld er det sværere at sige noget positivt om Kammertonens optræden, udover at gruppen tilsyneladende havde medbragt en større gruppe venner som publikum. Dårlig mikrofonteknik, irriterende uoriginalt materiale og en enerverende levering gjorde, at man længtes efter en pause til ørene allerede få minutter inde i settet.
Alle de førnævnte mangler blev endnu tydeligere da Patrick B indtog scenen som det første act i det faste line-up. Hans massive vokal og tilstedeværelse gjorde, at han ene mand fyldte scenen ud og tvang éen til at tage med på en underholdende tur til hans baggård. Man kan ikke anklage Patrick B for at have for stor indholdsmæssig variation i de numre, han havde pakket livesettet med – der er lidt til baggården, lidt om baggården og selvfølgelig lidt til pigerne i form af hans og ADM’s onani-hyldest Mit lem er mit. Men Patrick B handler heller ikke om variation – han handler om nakkebrækkende beats, et evigt tight flow og en tung, kontrolleret vokalpræstation. Det er simpelt og effektivt, og ja, det fungerer til UG med kryds og slange. Som han selv siger det, “Gi’ ham et beat og 8 takter, og så skal han vise dig, hvad det vil sige at have X-Faktor“.
Næste act var Kinski, bestående af Per V, Ole D og DJ Turkman Souljah. Et act der på alle måder er sammensat af talent, ekstensiv sceneerfaring og en lyst til at prøve grænser af. Tempoet var lidt lavere end hos den intensive Patrick B, men Per V og Ole D havde til gengæld skruet helt op for detaljegrad, ordspil og gøgl. Det var en fornøjelse at lytte til finurlighederne, specielt fordi de blev leveret så stramt og troværdigt – og stemningen steg yderligere da Per V og Ole D viste glimrende freestyle-form ved at bygge sange op på stedet med emner fra publikum. Ikke et koncept der kan anbefales for de uerfarne, men når det bare fungerer, er det en stor fornøjelse at være vidne til. Og det var tilfældet her. I slutningen af settet, inviterede Per V spontant alle DJ’s i huset på scenen til en jam-session der endte med en kollaboration mellem Turkman Souljah, Simon Stoy og en beatboxer, jeg desværre ikke fangede navnet på. Igen fungerede de spontant opståede ting fuldstændigt som man kunne have håbet på, og elementer som disse leder mig til antagelsen at Kinski er et live-act med stor holdbarhed.
Til at runde aftenen af, var live-duoen Strøm og AndyOp klar med DJ Talkback på effekter og pladespillere samt en trommeslager som backup. Konstellationen var tydeligvis godt sammenspillet, og energien var i top lige fra første nummer. AndyOps entusiasme og spilleglæde lyste ud af ham og blev fint komplimenteret af Strøms teknisk tunge, skarpe levering. Der blev rappet introverte, autentiske tekster fra Strøms debut-album Autentisk og samfundsbevidste, observante tekster fra AndyOps debut Nærmest Perfekt. Selvom det nærmede sig midnat på en herrens Onsdag, og fremmødet så absolut led under førnævnt hårde odds, fungerede settets høje tempo og sågar call-response rutinerne udmærket. En herlig kombination af godt tekstmæssigt indhold, spilleglæde og energi.
Dansk rap har tilsyneladende mange udfordringer foran sig, men mindst lige så meget potentiale og kvalitet at byde på. Upfronts Urban Tour har vist et glimrende udsnit af talentmassen med velvalgte acts der spænder over et bredt, stilmæssigt felt. Der var masser af spilleglæde og energi, men jeg kunne godt savne, at flere af kunstnerne i højere grad havde materiale, publikum hurtigt kunne genkende. Noget mere fængende. Når det så er sagt, vil jeg sige, at der er mange andre gode navne derude – men på denne aften var der absolut ikke behov for hverken mere eller mindre. Råstoffet var der nemlig, der manglede bare lidt folk til at nyde det.

Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter