Events Før den her, skrev vi om:

Ny freestyle-konkurrence i København

Torsdag d. 9. oktober ser freestyle-konkurrencen “BEat MY GUEST” dagens lys og denne gang er den arrangeret af freestylerne selv, heriblandt Juii, der desværre måtte melde afbud til årets MC’s FightNight som han ellers havde kvalificeret sig til. Til gengæld vil han kunne opleves som vært til “BEat MY GUEST”, hvor også Gigtor og Benjo leverer et live-sæt.
Af deltagere til “BEat MY GUEST” kan nævnes Balthasar, Mund de Carlo, Linky, Shake, Fresco, Tempo Bang, No Flow og Mr. Mix, hvor de 6 førstnævnte før har været gået videre til MC’s FightNight-finalen, så der er lagt i ovnen til battles af højt niveau.

BEat MY GUEST bliver afholdt torsdag den 9. Oktober i tidsrummet 20-23. Stedet er Frederiksberg musikhøjskole, der ligger ved siden af Frederiksberg rådhus nærmere betegnet smallegade 12.
Ideen bag BEat MY GUEST er baseret på at lave et show, hvor freestyle-konkurrence og en mindre live optræden går op i en højere enhed. Hele balladen koster 40,- og der vil være billige øl til de tørstige gæster.
Folkene bag BEat MY GUEST forventer at konkurrencen vender tilbage ca. hver 3. måned, hvor man hver gang satser på at byde på et højt niveau af freestylerap fra erfarene og upcoming freestyle rappere.

Klik her, hvis du vil vide mere om BEat MY GUEST

Kunne du digge det her?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.