MC's Fight Night: The Grand Finale

At tage ind i K.B. Hallen for at overvære MC’s Fight Night er altid overvældende, især når man som jeg ankommer i 11. time og møder hallen proppet til randen med feststemte mennesker, der venter på at se 16 af Danmarks dygtigste rimsmede kaste sig over hinanden. Jeg var selv spændt på at se hvad nykommere som Johnni G og Elbanovic havde at bringe til ringen, især fordi Johnni G klart havde vundet de danske freestyle-fanatikeres hjerter og stod med gode chancer for at vinde hele balladen. En anden favorit var sidste års vinder Pede B, der må siges at være en travl mand med friskpresset plade på cv’et og en netop afsluttet Danmarks-tour. Spørgsmålet var om det ville sætte sit præg på hans præstation eller om han ville udradere konkurrencen i overlegen stil som så mange gange før. Et spørgsmål kun tiden ville kunne bringe svar på.

Selve MC’s Fight Night er en velsmurt maskine og derfor startede man til tiden og de første 8 battles skulle nu afgøre om det her kunne blive “Year of the Underdog” eller om gengangerne skulle kæmpe om bæltet. Derfor var det spændende hvad udfaldet mellem Den Hvide Neger og Johnni G blev. Den Hvide Neger blev rent ud sagt slagtet af Johnni G og buh’et af publikum, hvilket sendte vest-vinderen videre.De første 8 battles var ellers en tynd kop the uden de store overraskelser, underhundene Funkmastah, Elbanovic og Patrck Linky mødte massiv modstand fra veteranerne. I anden del af 8. dels finalen var der heller ingen overraskelser, selv ikke Mund De Carlo, som jeg ellers havde spået gode chancer for at kunne hamle op med Rødhætte, kunne gøre en forskel. Nu var der en velfortjent pause til publikum og deltagere, hvilket medførte en folkevandring af bibelske dimensioner ud på pladsen foran K.B. hallen, hvor der kunne blive fyret op i cancer-stængerne og deponeret væske i busken.
Jeg gik tilbage i K.B. Hallen med en forhåbning om at kvartfinalerne vil bringe et bedre niveau af freestyle, for indtil videre havde kun Pede B og Johnni G vist det format som jeg egentlig havde forventet af slutspillet. Selvom Johnni G havde gjort god figur tidligere på aften, så viste MikL sig at være for stor en mundfuld for ham. Men det var tydeligt at nu var vi nået op i et højere luftlag, hvor konkurrencen spidsede til og skytsne blev tungere.
Battlen mellem Ham Den Lange og Henrik Hass efterlod mig med en tanke om at jeg var glad for ikke at være dommer, da den var så tæt at jeg ikke kunne pege på en decideret vinder. Men Ham Den Lange gik videre og skulle møde MikL inden en af dem skulle videre i finalen.
Det var også tilfældet mellem Shake og Fantomet der dog begge har svagheder, men altid gør det utrolig godt i en battle. Her trak Fantomet det længeste strå. At Pede B var publikums favorite var uden tvivl velberettet, hvilket blev bevist i en magtdemonstration mod Rødhætte, der selvom han kæmpede til det sidste måtte se sig slået af den regerende mester.
At se Ham Den Lange og MikL mod hinanden er nærmest en klassiker – jeg synes i hvert fald jeg har set den battle 1000 gange før. Ikke desto mindre var det hvad der var på programmet i semi-finalen. De to rappere er begge ret skarpe i pæren, men jeg tror at det der gjorde udfaldet var at MikL var bedst til at samle op på tidligere emner i deres battle og i det hele taget at han indgangsvinkel til enmerne var bedre.
Næstsidste battle var Fantomet mod Pede B og der var igen lagt op til endnu en klassiker, hvor udfaldet var det samme som tidligere regerende mester Pede B viste igen, hvor overlegen og udslettende han kan være overfor sine modstandere. Jeg tror faktisk ikke at der herskede tvivl om at han, igen i år, ville rive bæltet med hjem.Det var nu tid til at hitmaskinerne UFO Yepha rullede ind og fremførte første-singlen “Næh Næh”fra deres nyeste album – Kig Mig I Øjnene, til det fik de hjælp af Anna David. Jeg ærgede mig dog over at det var sådan her vi skulle se UFO i den opstillede boksering og ikke som den vilde freestyler han er. Men ellers synes jeg det var et fornuftigt valg af act.
Finalen stod mellem MikL og Pede B – To rappere af den samme skole, der begge er uhyr gode til at vende og drejer deres egne og deres modstanders emner til publikum bliver rundtossede af benovelse. Forskellen ligger dog i at Pede B virker fattet og mange linjer foran det han siger, mens MikL fremstår som utålmodig og hidsig. De to rappere tørnede sammen og selvom man kunne forvente at der stod lyn og gnister ud af bokseringen, så virkede det som om at Pede B havde sat hjernen i frigear og ikke længere var den koldblodige satan vi havde set tidligere på aftenen. Hvilket var en fordel for MikL der tonsede rundt i ringen og kastede om sig med lækre linjer.Da dommerne havde voteret kunne MikL række armene i vejret, give en krammer til hans ven og modstander, kalde sig MC’s Fight Night-champ og få skrevet sit navn på det famøse bælte.
Når jeg ser tilbage på aftenen i K.B. Hallen, så synes jeg det var yderst vellykket. På trods af at niveauet af freestyle først blev rigtig godt i anden halvdel af forløbet og at der ikke var andre reelle overraskelser end at MikL tog Pede B ud. Jeg havde faktisk håbet at der var flere underdogs der ramte formen, i stedte for at det er de samme som møder hinanden i semi-finalerne. Når det er sagt, så synes jeg det var en god aften, der alligevel bragte nye tiltag i kraft af Rune Skyum Nielsens “Fjerde Omgang”, hvor han hev enkelte deltagere ned til en snak umiddelbart efter at de havde afsluttet deres dyst. Jeg glæder mig allerede til næste år.

Fortæl dine venner? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter