Når Kuku Agami d. 17. november udsender albummet “Closure” er det kulminationen på mange års musik-karriere, der bl.a. har bragt kongesønnen forbi landsdækkende TV i følgeskab med Zindy Laursen og Danmark rundt sammen med Ida Corr. I sommers udkom singlen “Run” som en forløber for pladen, der er produceret af Pitchshifters og rummer gæsteoptrædender fra U$O, Majid, Negash Ali, Ida Corr og Jonas Rendbo, sidstnævnte som sammen med Kuku danner gruppen “Sweatshop”.
Pressemeddelsen fortæller at “numrene på “Closure” bærer præg af Kukus syn på verden, men han kigger også indad mod egne drømme og dæmoner i hans liv som rapper, politisk flygtning, kongesøn og far til en datter.” Hvilket tyder på at solo-pladen vil stikke dybere end man normalt ser danske hiphop-plader gøre det.
Dette ses også i kraft af at 10% af pladesalget går til AIDS Fondet som Kuku har tildelt sit engagement gennem længere tid.
“Som afrikaner er det meget personlig for mig, da Afrika er det sted i verden, der er hårdest ramt af aids epidemien. Det gøre ondt både at se, høre og læse hvordan denne sygdom dræber og påvirker det afrikanske folk og kontinent. Den
opmærksomhed jeg får med “Closure”, håber jeg kan bidrage til at oplyse, informere, skabe debat, inspirere eller bare nå folk” fortælles der i pressemeddelsen.
Start en cypher? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…