V/A – Gør Det Grimt
Rapperne Nemo, HR og Paragraf 71 tog for et stykke tid siden initiativ til at samle en række af landets allerbedste rappere og producere på ét album. Navne som Kontra Crew, albumaktuelle Jeppe Rapp og de suspekte fyre Troo.L.S. og Orgi-E lagde nogle vers ned på produktioner af bl.a. de to Tabu-producere JO:EL og Troo.L.S. og den for mig nye MarkP. Resultatet af alle de fede kunstneres samarbejde blev compilation-albummet “Gør Det Grimt”.
Et hurtigt kig på tracklisten afslører, at bagmændene fylder en hel del på pladen, da de medvirker på ca. halvdelen af numrene. Lydmæssigt skinner dette også klart igennem, da den west coast-inspirerede stil, Nemo og slænget er kendt for, tydeligt har sat sit præg på langt størstedelen af numrene. På trods af, at det langt fra er den stil, der tiltaler mig mest, er det dog lykkedes de erfarne herrer at skabe et velproduceret, bredt favnende og interessant lydbillede, der både kommer forbi hårdtslående bangere og klaverspillende, tårefremkaldende depressionsmusik.
Tekstuniverset er også rimelig varieret. Når man samler en masse hiphopper-drengerøve, er blærerøvsnumrene selvfølgelig uundgåelige, og de fylder en del. Bare fordi drengene i den grad får spillet smart på nogle af skæringerne, kan der dog sagtens gives plads dybere tanker og lettere depressioner. Nemo er et godt eksempel på dette, da han i den grad beviser, at det er med rette, når nogle ser ham som et af landets bedste tekstskrivere. Han starter ud med at ophøje sig selv som en himmelsk rapper i “Kom Igen”, men slutter af med at indrømme, at selv for Guds udsending, som han kalder sig, kan livet være noget nær et helvede i “Lille Spejl”. SupaJan kigger forbi med en fuckfinger til den såkaldte “virkelig verden” med fast job og kedelige værdier, Loke Deph skriger af smerte og Kontra bringer det bragende energiske rap, de er så gode til. Kort sagt: Der er lidt for enhver smag!
Selvom det er vigtigt at være alsidig, er et af de største kritikpunkter ved pladen netop, at pladen går i så mange forskellige retninger. Man når lige at blive hevet op af overlegent blærerap, inden man bliver hevet helt ned i kælderen med kærestesorger og depressive verdensanskuelser, for dernæst at høre endnu et skallebrækkende drengerøvsnummer. Jeg føler lidt, at pladen har PMS. Den er ikke helt til at finde ud af, da den konstant skifter mellem glæde og fest til destruktive flæbeture. Pladen er fuld af fede numre, men den halvskizofrene tilstand gør desværre, at den hverken fungerer til druk med vennerne eller når verden er imod en. Hvis der var en smule mere sammenhæng mellem numrene og ikke bare virkede som om, at de havde samlet en masse tilfældige, gode numre ind fra rapperne, havde jeg nydt pladens helhed mere.
Kunne du digge det her? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter
Tjaa...
Sjurdur
marsvinefan
Rune
Folk er idioter
Slikkeren
Gustav
DeadlyD
13 kommentarer