Saxon’s var stedet hvor M-cnatet havde valgt at fremvise videoen til deres 12″ Kapitler til glemmebogen og derfor også stedet, hvor PhiL og jeg havde valgt at føre vores vej forbi inden vi skulle på Studenterhuset, København for at se Strøm, AndyOp og et syv personers højt orkester optræde.
Saxons’s små lokaler var, som ofte set før, pakket med glade mennesker, der drak en genstand i godt selskab. I en fjern afkrog var der opstillet en “shop”, hvor M-cnatet stod og solgte deres førstefødte ved siden af dem var et lærred rullet ned og gjort klar til at vise deres video.
Efter at have set videoen til “Kapitler til Glemmebogen” brugte jeg ordet “imponerende” flere gange end jeg nogensinde kan huske at have gjort det på så kort tid. Videoen er lavet i et sort/hvid og virker som en stumfilm med et soundtrack rullende indover sig. Den skal ses før det giver mening.
Turen gik efter video-fremvisningen videre til Studenterhuset, hvor Strøm, AndyOp og et syvpersons-orkester ville prøve at genskabe magien fra cosmopol-scenen på årets Roskilde Festival, der blev modtaget med begejstring af landets anmeldere.
Scenen var sat, publikum var spændte og bandet var veloplagt. De to rappere AndyOp og Strøm sparkede aftenens live optræden i gang med en version af M.O.P.’s Ante Up, der i dag var skiftevis AndyOp og Søren Strøm. De to rap homies supplerede hinanden godt, især i starten, hvor de blandede deres numre sammen og skabte en god bølgelængde mellem hinanden og deres publikum.
Desværre var det ikke altid sådan og da der blev mere plads til solo-numrene synes jeg at det dykkede i engagementet fra publikums side. Heldigvis var aftenens hovedpersoner klar med lidt call/respond, som faldt på et tørt sted. Men burde have været sat ind før.
Når det er sagt, så synes jeg at det er dejligt at se hiphop fremført med et decideret band og ikke kun en trommeslager, et keyboard og evt. en MPC. Men at det faktisk var et orkester, der bakkede rapperne op, det er jo nærmest et særsyn. Det var ingen tvivl fra min side om at alle havde fyldt styr på situationen og var glade for at stå på scenen denne aften.
Når jeg ser tilbage på aftenens koncert, så sidder jeg ikke med en Wauw!-fornemmelse i maven, der skal ikke herske nogen tvivl om at det var fedt. Men der manglede lige det sidste stykke som gjorde “det” – og det kan jeg ikke sætte en finger på hvad er.
Måske var det at numrene kunne have været sat sammen på en anden måde eller at de optrædende burde have fokuseret mere på at aktivere deres publikum – Det kunne være gode bud. Men ikke endegyldige forklaringer på hvad det var. En ting der i hvert fald undrer mig er at numre som “Forventninger” og “Lossepladsen” ikke var at finde i spilleplanen.
Jeg glæder mig under alle omstændigheder til at se Strøm og AndyOp stå på scenen sammen igen, for de leverer varen, desuden matcher deres budskaber og indgangsvinkler hinanden godt.
Værd at snakke om? Send indlæg til facebook Send indlæg til twitter

Ingen kommentarer endnu…