Interviews Før den her, skrev vi om:

Mini-interview med AndyOp

De to jyske rappere AndyOp og Strøm er to samfundsbeviste rappere, med tankerne i højsædet. De har kendt hinanden en del år og gæsteoptrådt til hinandens shows, og det kulminerede i en bragende fest på Cosmopol-scenen, på dette års Roskilde Festival, hvor de fik den store fremmødte crowd til at give den op for noget førsteklasses hiphop. Deres samarbejde høstede anmelderroser, og det lagde Studenterhuset i København åbenbart mærke til. De kontaktede nemlig AndyOp og Strøm, og den 25. september åbner dørene derfor for endnu en fest med Strøm og AndyOp på scenekanten.

“Vi havde egentlig ikke nogen planer om en ny stor koncert lige nu og her, men så kom buddet, og vi sprang på.” udtaler den 24 årige AndyOp – som jeg kontaktede for at få nogle kommentarer – han fortsætter: “Studenterhuset er et fedt sted lige i hjertet af København, og samtidig et sted, hvor der kommer en masse forskellige slags mennesker. Derfor tænkte vi, at det var et godt venue til en ny Strøm & AndyOp-koncert.”
Studenterhusets scene er, sat i forhold til Cosmopol, ikke særlig stor, så selvom showet kommer til at minde om det på Roskilde, og sætlisten bliver den samme, vil der være en forskel. AndyOp nævner at han er spændt på, hvor meget plads der er til Strøm og ham selv, når bandet er installeret på scenen.
“Det bliver meget mere intimt og lige i hovedet på publikum. Det bliver møgsvedigt – bogstavelig talt, kan jeg forestille mig.”

Bandet, der bliver nævnt, er det syvmandsorkester der også var med i sommers, og så DJ’sne; DJ Nut og DJ Talkback. Jeg spurgte AndyOp hvorfor de vælger at have orkester med: “Bandet er med for at gøre det mere dynamisk og energisk, skrue op for intensiteten og give folk noget ekstra. Det rykker bare helt vildt. De spiller virkelig godt og giver os mulighed for at lege meget mere med lyd og form. Det giver noget helt specielt at stå foran et stort orkester, der bare giver den gas. Det er meget sjovere og federe, både for os og for publikum.”

Som sagt er det den 25. september, og den særlige eksklusive koncert starter klokken 22:00. dog opfordres der til at man kommer tidligt, da der hurtigt kan blive udsolgt. Entréen koster sølle 30 kroner.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.