Reportager Før den her, skrev vi om:

Hiphop i studenternes hus

Fredag. Øl. Hiphop. De tre bedste ord jeg kender. Så da jeg hørte at det var på studenterhuset det gik ned, satte jeg kursen derind. Som til så mange jams, var det udenfor, man hang indtil en halv time efter det første act skulle have været på. Idag var ingen undtagelse og jeg fik en varm velkomst af drengene der sad udenfor og røg. Stemningen og humøret var der allerede og der var ikke nogen der var arroganja, så der var ingen tvivl om at dette ville blive endnu en fantastisk aften.

Aftens første navn var Mund de Carlo, som havde sin mand Baltazar med. Det første der slår mig med Mund de Carlo er hvor meget publikum egentlig giver den op for ham. Han er en interessant rapper, fordi han dækker bredt. Han startede med et hurtig nummer og satte så tempoet ned og spillede nogle mere personlige nummer, for så igen at sætte tempoet helt vildt i vejret og fyre den total af med det nummer der fik ham på andenpladsen i Den Bedste Rapper-konkurrencen. Der blev også plads til at Baltazar kunne spille et fedt nummer, og selvom han virkede lidt stiv i det, fungerede det godt nok. Sangerinden Louise fyldte scenen rigtig godt ud. Der var god energi og sammenspil mellem Mund de Carlo og Baltazar, som gas den så meget gas at Mund de Carlo måtte konstatere, at han svedte i øjnene (!).

iskoldt_samarbejde.jpgEfter Mund de Carlo, blev det tid til noget iskoldt samarbejde. Scenen var knapt blevet rømmet før dørene ud til backstage gik op og det væltede ind med folk. Og så blev der er ellers fyret godt op. At skulle gå i dybden og skulle anmelde et set som iskoldt samarbejde er nær umuligt med den plads jeg til rådighed til denne reportage, dog vil jeg sige at jeg syntes det var fedt at se to unge knægte fra Partners på banen.

Næst op var Kridthuset, bestående af Cimbel MC & DJ Kontant. De trak en god crowd til sig og vibede godt med publikum, havde nogle lækre beats og omkvæd. En ting jeg bed mærke i og fandt ganske underholdende var Cimbel MCs hånd bevægelser, der var meget indlevende og energiske.

DJ Master L Og Spirited Sage var sat til at afslutte ballet, hvilket Spirited Sage gjorde som forventet med god stil. Engelsksproget rap går rigtig godt til ham, hans flow og spøjse stemme får tingene til at passe sammen, og på den måde blive helt unikt ørehængende. Også hans kropssprog og udstråling fra scenen virkede utroligt selvsikker.

spirited_sage.jpgStudenterhuset som hiphop sted er faktisk en spændende mulighed, selvom der sagtens kunne være flere mennesker. En anden ting jeg savner lidt, er et lidt mere varieret line-up. Der er lidt problemer med mangel på publikum, og dette kunne meget vel være årsagen, så jeg håber arrangørerne i fremtiden også vil tænke lidt i nye baner.

Værd at snakke om?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.