Anmeldelser Før den her, skrev vi om:

H19ng op til eksam1

H19ng Winter – Udsigt til Indsigt
Kongehusets frontfigur H19ng Winther (tidl. Kong Winther) er ude med sit debutalbum som solo-artist “Udsigt Til Indsigt”. Et album, som hovedsageligt er lavet i slut-90′erne.
Pladen bærer meget præg af den tid numrene er indspillet i. Den kunne i realiteten godt havde været en 10-årig gammel plade, man fandt helt dækket af støv oppe på loftet – men nej. Tracksne er lige blevet poleret, pudset og plejet inden de kom ud til folket. Men alt lige fra beatsne til flowet er stadig så old school som noget kan være.

Albummet er meget ensformigt, men enkelte numre som det lidt poppede “Veninder” skinner dog igennem. Med et glimt i øjet, og kvinder på hjernen, smelter nummeret som sukker på tungen. Ikke smelter på den måde, at dette bare er lykken for dansk rap, men smelter på den måde at det er et sjovt og udmærket nummer, som får lytteren til at spidse ører. Gang på gang leverer H19ng Winther linier som får enhver til at trække på smilebåndet; “Jeg ik’ den store forfører, jeg kan ik’ score, jeg hører til/ Til dem der bare må erkend’, jeg aldrig bli’r mer’ end en ven//“.
Skulle man pille et andet nummer ud med lytterværdighed, så skulle det uden tvivl være “H19ng”. Med et rigtigt chiller-beat, som er så tilbagelænet, at det næsten er dødt, ligger han en 3 vers ned om hvor nederen det er at hedde Henning. “Men når jeg si’r mit navn til piger, er det heller ik’ til gavn// For de siger ‘Henning? Okay, hva’ så dit rigtige navn?“.
Ingen tvivl, albummet er skide intelligent skrevet, skide gode linier gang på gang. Men det charmerende mangler, på den måde at H19ng på dette album, stadig befinder sig i 90′erne rent beat- og teknikmæssigt. Det mangler det sidste nutidighed og kant, der gør, at det er fuldendt, finito og fantastisk. Beatsne, der i de fleste tilfælde er lavet af H19ng selv, er et generelt problem. De har ligget i solen i alt for lang tid og er blevet helt udtørret. Heldigvis har han sørget for at emnerne er spredt godt udover pladen. H19ng Winther er gammelklog og har læst på lektien, så derfor består han prøven med en middelkarakter.
3.gif

Fortæl dine venner?

Ingen kommentarer endnu…

Skriv en kommentar Hvis du har en Gravatar tilknyttet din email, viser vi billedet.

Don't hate — appreciate! Vi vil helst ikke slette kommentarer, så hold det venligst konstruktivt og tilføj noget værdi. Tak.